Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt gamer-paradis i Tivoli: Indgår samarbejde med Astralis

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Udviklingen i Tivoli stopper aldrig, og netop nu indgår de et nyt samarbejde med Danmarks førende esportsorganisation, Astralis Group.

De åbner nemlig deres første flagship store i det ikoniske Tivoli Hjørne, som har vundet nogle af verdens mest prestigefyldte arkitekturpriser.

Her inviteres spillere og fans inden for til en gaming-oplevelse, de med garanti ikke har prøvet før.

Læs også Køb billet nu: Københavns nye takeaway-festival er netop skudt i gang

Foto PR

Astralis åbner første Flagship Store i samarbejde med Tivoli

Astralis Group og Tivoli åbner til sommer den første Astralis Flagship Store i hjertet af København og dermed tilføjer selskabet bag bl.a. verdens stærkeste Counter-Strike hold endnu et område til forretningsstrategien.

Samarbejdet er også et nyt, strategisk forretningsområde for Tivoli, der hele tiden satser på at forny sine oplevelsestilbud til gæsterne med respekt for havens traditioner og 177-årige historie.

For Tivoli handler det om, at gæsterne på tværs af alder og køn kan samles om at spille, møde deres forbilleder og selv være en del af underholdningen på en helt ny måde.

Foto PR

Gaming-oplevelser i ikoniske omgivelser

Ud over alt det nyeste inden for Astralis merchandise, vil Astralis Flagship Store byde på med muligheder for at booke sig ind i de eksklusive VIP-lokaler, præsentation af de nyeste produkter fra Astralis’ mange partnere, mini-turneringer, viewing parties, jersey launch og selvfølgelig en masse fan-oplevelser med Astralis-spillere fra alle hold.

På førstesalen placeres over 130 gamer pc´er og konsoller, så der bliver masser af plads til at spille med venner, kolleger og til invitationsevents.

Her vil man kunne opleve Astralis’ talenthold træne og spille, ligesom Astralis’ professionelle hold i FIFA, League of Legends og Counter-Strike vil deltage i diverse arrangementer og konkurrencer.

”Det er en del af vores erklærede strategi at blive en endnu større del af fansenes hverdag både i Danmark og internationalt. Med åbningen af den første Astralis Flagship Store tager vi endnu et skridt i den retning, og vi er ekstremt glade for, at Tivoli hurtigt så mulighederne for et strategisk samarbejde om lokationen i København.

Underholdning og oplevelser er mange ting, og jeg er overbevist om at vi med Tivoli kan skabe noget helt nyt, ikke bare i vores egne rammer, men på tværs mellem forlystelseshaven og Astralis generelt,” udtaler ddministrerende direktør i Astralis Group, Anders Hørsholt.

Astralis Flagship Store forventes officielt at åbne 1. juni 2021, og der kan på sigt åbnes flere lokationer.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også