Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Smørrebrødsfest og søde søndage: Her er det fulde program til Tivolis kæmpe madfestival

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Lina Ahnoff
Foto Lina Ahnoff

Fra den 12. til den 29. maj er det igen blevet tid til Tivoli Food Festival, og det er i år med et program, der er større end nogensinde før.

Glæd dig bl.a. til sukkerbanko, stor smørrebrødsfest med Schulstad, krabbebisqueworkshop med Meyers, HTH-livekøkken med kendte gæster og afternoon tea i chokoladens tegn hos Nimb.

Vi løfter her sløret for store dele af det vilde program for alle madglade københavnere.

Foto PR

Noget for enhver smag

Når Tivoli inviterer indenfor til Tivoli Food Festival bliver der noget for enhver smag.

Uanset om du er til store landbrugsmaskiner, spektakulær middagsopdækning eller grillmekka på Plænen.

Der er nemlig utallige smagfulde og velduftende events på programmet, og mange af dem er inkluderet i entréen til Tivoli.

Fælles for alle events er fokus på det gedigne håndværk og det brede spektrum.

Hos flere af Tivolis restauranter bliver der i hele perioden disket op med særlige menuer i anledning af Tivoli Food Festival.

Dem kan du alle sammen se lige her.

Kom til sukkerbanko i Tivoli. Foto pR

Events hver eneste dag

Tivoli Food Festival bliver 18 fantastiske dage med alt fra DM i blindsmagning og sukkerbanko til mad fra bål og tips mod madspild i deres egne sprudlende rammer.

Der er nye spændende ting på programmet hver eneste dag, men der er også en håndfuld events, som du kan opleve under hele festivalen.

Du kan bl.a. komme med på en ny Food & Drink Tour, hvor du skal rundt til fire forskellige steder i Haven, der byder på lækre smagsoplevelser.

På et seks meter bredt bord i Boblespringvandet foran Nimb har Tivolis scenografer skabt et overflødighedshorn af en borddækning, som du kigge forbi hver dag.

I midten tårner en kæmpe kage op, og hele bordet bugner af mad, guldtallerkner, lys, blomster og meget mere – en forening af alt det, som Tivoli Food Festival byder på.

Er du vild med søde sager, så skal du se de vidunderlige slikkjoler designet af den danske topdesigner, Søren Le Schmidt, i Det Store Springvand foran Tivolis Koncertsal.

Søren Le Schmidt har fra sit studie på Christianshavn kreeret tøj og kjoler til mange prominente navne, som blandt andre Kronprinsesse Mary, Trine Dyrholm og Sarah Grünewald, og han er kendt for sine grafiske designs, som ofte er inspireret af arkitektur.

I Tivoli er der tale om tre overdådige kjoler skabt til lejligheden. Hver kjole er to meter høj og er lavet af ca. 5000 stykker slikpapir sponsoreret af Fazer.

Forbered dig på at se de flotteste rober af slikpapir fra Dumle, Marianne og Fazermint.

Langbordsstemning  i Tivoli. Foto PR

Under hele Tivoli Food Festival afholdes der Madbazar i Pergolaen, hvor du kan finde ready-to-eat mad og lækre sager til at tage med hjem.

Gå på opdagelse i boderne, som byder på alt fra vin og champagne til gårdbutikker, masser af oste og verdens bedste falafel.

I weekenderne vil der være livemusik med Tivolis husorkester og korte talks fra madentusiaster og producenter.

De enkelte boder vil have små happenings, havespil, smagsprøver og meget mere. Boderne holder åbent hver dag fra kl. 11-20.

Du kan også komme med i HTH-livekøkkenet, hvor en ny kendt gæst eller kok deler deres bedste tips og tricks, som du selv kan bruge hjemme i køkkenet.

Se hele programmet til Tivoli Food Festival lige her.

Hvad: Tivoli Food Festival 2022
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Fra d. 12. til d. 29. maj 2022
Hvor meget: Entré til Tivoli. Enkelte arrangementer kræver særskilt billet
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også