Se hele programmet: Tivoli præsenterer nyt musikkoncept til de unge
Har du synget med på “Danser Med Piger’, ‘Giv Lys Igen’ og ‘Ny Og Næ’ de sidste mange måneder, så vil du elske Tivolis nye musikkoncept, Mint.
Her er det nemlig upcoming, danske kunstnere som Aksglæde, Pauline, Svea S og 15 andre dygtige unge mennesker, som gæster Plænen.
Alle koncerter spilles tirsdage kl. 19, og det er Marcus.wav, der åbner ballet tirsdag d. 2. maj.
Koncerterne er gratis, når du har betalt entré til Tivoli, og der skal ikke reserveres plads på forhånd.
Uspolerede og talentfulde danske musiknavne
Sommeren igennem bliver Haven frisket op med besøg af uspolerede og talentfulde danske musiknavne, som alle er klar til at gøre din tirsdag til ugens musikalske højdepunkt.
MINT 2023:
2. maj: Marcus.wav
9. maj: Ora
16. maj: August Høyen
23. maj: Høker
30. maj: AySay
6. juni: Jaxstyle
13. juni: Lucky Lo
20. jun: Mas
27. juni: Såforsatan
4. juli: Josie Amadonna
11. juli: Danser med Piger
18. juli: Lasse Skriver
25. juli: Svea S
1. august: Dillistone
8. august: Ameli Dot
15. august: Selma Higgins
22. august: Jacob Aksglæde
29. august: Pauline
Du kan bl.a. opleve bandet Danser Med Piger, som har indtaget toppen af de danske hitlister med deres seneste single ”God Pige”.
Du kan også lade dig charmere af August Høyens akustiske guitar, når han forvandler Plænen til et følsomt univers af uhøjtidelige popballader.
Glæd dig også til Pauline, Lasse Skriver og mange flere musikalske eventyr under åben himmel på Plænen og Orangeriet.
Læs mere om Mint på Tivolis hjemmeside lige her.