MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Tør du gå derind: Teenageværelset er åbent for alle

Af Flemming Frøde
Tør du ligge dig i fremtidens teenageseng foran resten af gæsterne? Foto: Frøde
Tør du ligge dig i fremtidens teenageseng foran resten af gæsterne? Foto: Frøde

Fremtidens teenageværelse!

Du har glemt det, fortrængt det, eller måske ligefrem slettet det fra din personlige harddisk; dit gamle teenageværelse.

Ophobning af brugt service, vasketøj til fire fyldte maskiner og en ildelugtende fyldt sportstaske med vådt håndklæde, din far hadede dig for det, men din mor kunne heldigvis godt huske hvordan det selv var at være teenager og reddede dig fra de værste eder og forbandelser.

Dansk Arkitektur Center, eller DAC i daglig tale, byder indenfor til ”Teenagedrømme”.

Festivaltelte, Biogene materialer og selfie-scenografi, tre bud på fremtidens teenageværelse, spændende præsenteret af designstudioerne Our Shift, Natural Material Studio og Krøyer-Sætter-Lassen.

De tre installationer eller rum, indbyder til refleksion og samtaler, og stiller krav til vores egen opfattelse af det fysiske rum, så det er dejligt befriende at man opfordres til at til at bruge og fysisk indtage værelserne.

Onsdag åbnede den nye udstilling på DAC. Foto: Frøde

Leg og udforsk, du må godt.

Nyd også de små videoer, hvor de unge selv kommer til orde og fortæller om deres egne ønsker til omgivelser og værelser.

For enden af den skønne rå betontrappe, nærmest helt oppe i himlen, kan du nyde fotograf og sociolog Barbara Marstrands fotoprojekt ”Still Life of Teenagers”, en fotomontage bestående af snapshots af nutidige teenageværelser.

Udstillingen er åben indtil d. 5. januar 2025.

Hvad: ”Teenagedrømme” på Dansk Arkitektur Center
Hvor: Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Hvornår: Fra 12. juni til 5. januar 2025. Åbent alle ugens dage fra kl. 10-18 (torsdag til kl. 21)

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien