Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Smag på livet løs: TorvehallerneKBH fejrer 10 år i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Line Klein - TorvehallerneKBH
Foto Line Klein - TorvehallerneKBH

Torsdag d. 2. september har stadeholderne i TorvehallerneKBH bespist, beværtet og serviceret madglade mennesker i 10 år.

Det fejres med en lang række aktiviteter i ugerne omkring jubilæet, heraf nogle i regi af Copenhagen Cooking, og med udgivelsen af kogebogen ”Opskrifter fra torvet”.

Du finder også appetitlige aktiviteter fra d. 20. august til 5. september – deriblandt et kæmpe marked med spændende fødevareproducenter.

Foto Torvehallerne KBH Facebook

Maden, menneskerne og markedet

Israels Plads er historisk knyttet til mad, leben og markedsstemning i kraft af Grønttorvet, der blev etableret helt tilbage i 1889.

I dag emmer området omkring pladsen fortsat af liv og kulinariske oplevelser takket være TorvehallerneKBH – det eneste sted i landet, hvor man både kan købe sublime råvarer og få restaurationsoplevelser af højeste kaliber.

Danskernes måltids- og indkøbsvaner har næppe ændret sig så meget, som de har gjort i de 10 år, TorvehallerneKBH nu har eksisteret.

Interessen for gastronomi, fødevareproduktion og måltidskultur er enorm, og rekordmange prioriterer at opøve deres kulinariske kundskaber i køkkenerne derhjemme.

Mange henter inspiration til den hjemlige madlavning hos stadeholderne i TorvehallerneKBH, og derfor er inspiration også kernen i den kogebog, som TorvehallerneKBH udgiver i anledning af jubilæet.

Læs mere om den her.

Svampetoast med ventreche og friskhakket persille – opskrift fra kogebogen ”Opskrifter fra torvet”. Foto Line Klein – TorvehallerneKBH

Kokketræf, dessertmiddag, olivenolie-smagning og jubilæumsmarked

Fra fredag d. 20. august og et godt stykke ind i september er der masser af daglige jubilæumsaktiviteter, som madglade gæster kan sætte tænderne i i forbindelse med Copenhagen Cooking.

Aktiviteter, som både rummer smagsoplevelser, giver stof til eftertanke og mulighed for at tilegne sig nye kulinariske kundskaber.

Se samlet program for jubilæumsfejringen her.

Torsdag d. 2. september er der jubilæumsmiddag med udgangspunkt i udvalgte retter fra TorvehallerneKBH’s kogebog, og fra d. 3.-5. september er der jubilæumsmarked med bl.a. fødevareproducenter- og aktørerne Bygaard, Copenhagen Goat Milk, Mellōw, Nordhavn Eddikebryggeri og Serupgaard.

Hvad: TorvehallerneKBH fylder 10 år
Hvor: Torvehallerne, København
Hvornår: Jubilæet er torsdag d. 2. september, men der er fejringer fra d. 20. august til 5. september
Hvordan: Se samlet program for jubilæumsfejringen her

Del artikel

Andre læser også