MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Træt af at vente: Nu skal du holde kortere tid for rødt lys i hovedstadsområdet

Af André Bentsen
Det skal være en lille smule mindre slut med at holde i lange køer for rødt lys på statsvejene i hovedstadsområdet. Arkivfoto
Det skal være en lille smule mindre slut med at holde i lange køer for rødt lys på statsvejene i hovedstadsområdet. Arkivfoto

Mens man i Københavns Kommune i følge Konservative helt har undervurderet at regne den samfundsøkonomiske konsekvens ud af at sænke hastighedsgrænsen mange steder i hovedstaden, er der en anden snak i Vejdirektoratet.

Her er man netop gået i gang med at opdatere trafiksignalerne langs de statslige veje, så de tager større højde for trafikken i det enkelte kryds. T

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelse sendt via Ritzau.

Her kan man læse, at tiltaget betyder mindre spildtid og en samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner om året.

”Men tiltaget er ikke kun til glæde for samfundsøkonomien.

Også den enkelte trafikant kommer til at mærke forskel i form af færre frustrationer over at vente for længe ved rødt lys, vurderer Vejdirektoratet, der er i fuld gang med at gennemgå samtlige af de 320 trafiksignaler, der er ejet af staten.

Vejdirektoratet har justeret på, hvor længe der er grønt og rødt lys. Foto: Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har justeret på, hvor længe der er grønt og rødt lys. Foto: Vejdirektoratet

Trafiksignalerne skal justeres, så de i højere grad tilpasser sig til den trafik, der er i det enkelte kryds. Når tiltaget er fuldt implementeret, vil det give en årlig samfundsøkonomisk besparelse på 77 millioner kroner og en klimagevinst på 150-300 ton sparet CO2 om året.

Her kan du se, hvor der reguleres. Illustration: Vejdirektoratet

Det er de målbare gevinster af den tid, der vindes, når danskerne skal bruge mindre tid på at holde unødigt for rødt og trængslen derfor falder.

”Vi har været ude og justere på, hvor længe der er grønt og rødt lys, og nogle steder har vi også indført venstresvingspile. Det skulle gerne føre til, at man slipper for unødigt at stoppe og holde i tomgang, når man kommer til et trafiksignal. Til gengæld kommer man hurtigere frem til sin destination. God og effektiv infrastruktur er til gavn for os alle,” siger Charlotte Vithen, der er områdechef i Vejdirektoratet.

Trafikkens døgnrytme
Der er ikke tale om ny teknologi. Vejdirektorats trafiksignaler har allerede detektorer, der kan registrere, når man ankommer i sit køretøj. Tiltaget er ganske lavpraktisk og går i al sin enkelthed ud på at justere på de parametre, der styrer det enkelte signalanlæg.

I 2018 begyndte Vejdirektoratet på mere systematisk vis at analysere årsagen til lange køer i trafiksignaler, hvorefter de enkelte trafiksignaler er blevet tilpasset, så de passer med trafikken. Et trafiksignal kan for eksempel indeholde forskellige grøntider for dagtimerne, aften- og nattetimerne, morgenmyldretiden og så videre.

Nogle steder er der også etableret en såkaldt ”grøn bølge”, hvor trafikanten får grønt lys i flere kryds i træk. Endelig er der eksempler på trafiksignaler, hvor nærmere analyse har vist, at styringen ikke er fulgt med tiden, eksempelvis fordi der er sket et stort rykind af arbejdspladser, eller der er åbnet en skole.

Del artikel

Andre læser også