MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Træt af raketter: På Nørrebro er naboer trætte af Eid-fyrværkeri – politiet nedtoner problemet

Af André Bentsen
I det offentlige rum skal vi tage hensyn til hinanden. Det gør man ikke ved at skyde fyrværkeri af på ulovlige tidspunkter på grund af Eid, mener Anahita. Foto: Privat
I det offentlige rum skal vi tage hensyn til hinanden. Det gør man ikke ved at skyde fyrværkeri af på ulovlige tidspunkter på grund af Eid, mener Anahita. Foto: Privat

“Hvorfor bliver der tændt fyrværkeri, næsten hver dag, som lige nu nær Blågårds Plads,” spurgte Lise forleden på den lokale opslagstavle, ‘Det sker på Nørrebro”.

Og hun er ikke alene om at undre sig over de høje brag og lysglimt. Hendes opslag fik på rekordtid 79 kommentarer og så begyndte andre lokale at stille samme spørgsmål i lignende grupper på Facebook.

“Det er Eid-fest,” lyder flere af de positive svar, mens flere var irriterede over, at det ulovlige fyrværkeri.

Én af dem er politikeren Anahita Malakians, der frygter, at den lemfældige omgang med loven er et tegn på en holdningsændring.

“Skal vi vædde med, at det om få år er tilladt, fordi vi alle skal være så tolerante over for multi-kulti,” skrev hun og startede en helt ny debat.

“Jeg er oprigtigt bange for, at vi bare ligger os ned som samfund, og i stedet for at håndhæve loven, så ændrer den for at tilpasse os den nye kultur,” starter Anahita Malakians (NB).

Hun hentyder til debatten i trådene på Facebook, hvor mange hurtigt koblede det ulovlige fyrværkeri til fejringen af Eid.

“I Danmark er vi ellers gået den modsatte ej for at beskytte miljøet og dyrene. Vi har indskrænket den normale periode, hvor man må fyre krudt af til meget kort tid omkring nytårsaften, så skal en lille befolkningsgruppe jo ikke udvide perioden og fyre af for at fejre religiøse højtider på andre tidspunkter, siger hun.

Det offentlige rum er mere helligt end religion

“Men det er jo ikke kun det. Det er også vild støj og dyttende biler, når der bryllupper gennem gaderne. Det er ikke en dansk kultur, det er noget nogen har taget med. Forleden stod der en og reciterede koranen med højtaler på Nørreport. Det er ikke sådan, vi opfører os i det offentlige rum i Danmark,” tilføjer hun.

Men er det ikke meget festligt med bryllupsbiler og raketter til særlige lejligheder?

“Nej det er ikke festligt. Det er ekskluderende for alle os, der ikke tror på det samme som dem, og vi er ikke inviteret, de invaderer vores offentlige rum. Jeg synes det er pisseirriterende og det skræmmer utroligt mange dyr,” siger hun og fortsætter:

“Der er en grund til, vi har loven, men jeg frygter, at vi bare ligger os ned for ikke at træde fremmede kulturer over tæerne, så det her nok også er ændret på et tidspunkt.”

Hos Københavns Politi bekræfter de, at der de seneste dage har været anmeldelser af ulovligt fyrværkeri.

“Men vi kan ikke sige noget om, hvorvidt de få sager kan have relation til Eid-fejringer,” oplyser Københavns Politi.

De understreger imidlertid, at det er ulovligt at tænde fyrværkeri uden for de besluttede perioder, hvis man ikke er professionelt uddannet til det.

Men Anahita flygter ikke bare fra fyrværkeri.

“Det er jo en religiøs manifestation. For mig og andre, der er flygtet fra Islam er det meget utrygt og grænseoverskridende, at vi i et kristens land ikke tør tegne streger i sandet og sige, at man skal følge loven, men bare lukker øjnene og lader dem gøre, hvad de vil. Det har vi trods givet dem lov til at bygge moskeer til,” slutter Anahita, der håber politiet vil tage beboernes bekymringer mere alvorligt.

Del artikel

Andre læser også