MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Træt af varsler om skybrud: Derfor advarer meterolog mod skybrud – når det bare regner

Af André Bentsen
Er du også træt af hele tiden at være bange for skybrud fordi medierne skriver det? Nu forklarer meterolog, hvad der egentlig skal til. Foto: André Bentsen
Er du også træt af hele tiden at være bange for skybrud fordi medierne skriver det? Nu forklarer meterolog, hvad der egentlig skal til. Foto: André Bentsen

Er du igen, igen vågnet op til sorte skyer.

Måske endda mere på mobilen end på himlen?

Nærmest hele tiden advarer medier desperat mod stormvejr og skybrud, og det gør de selvfølgelig for at hjælpe læserne med at klæde sig ordentlig på til dagens udfordringer, men ofte bliver skybruddet væk, og solen titter frem mellem de mange sorte formaninger.

Tilbage står du – igen med din mobil – og forstår ikke, hvorfor du skulle være så bange.

Men det er der en særlig grund til, forklarer DMI-meterolog, Anja Bodholdt, natten til onsdag.

Her har DMI nemlig igen varslet risiko for skybrud, hagl og torden for især Sjælland, men som hun skriver:

Det er usikkert, om bygerne kommer til at vare længe nok til at opfylde skybrudskriteriet.”

På DMI’s hjemmeside forklarer Anja Bodholdt, at skybrudskriteriet er mere end 15 mm regn på 30 min.

Hun understreger dog, at det er sikkert, at intensiteten for onsdagens vejr bliver af skybrudskarakter.

Udfordrende start på onsdagen 

“Særligt over Nordøstjylland, Djursland, Sjælland og Bornholm er der mulighed for, at bygerne kan blive temmelig intense og være med både hagl og lokalt også kraftige vindstød. Koldfronten bevæger sig dog rimelig hurtigt mod nordøst, hvilket betyder, at de fleste nok vil opleve intense byger og torden, men som værende relativt kortvarige,” skriver DMI.

Men det bliver heldigvis en kort misfornøjelse.
“Allerede fra først på eftermiddagen ser de fleste af bygerne ud til at have passeret videre mod Sverige, men kan i samme ombæring ramme Bornholm. Derfor er der størst risiko for kraftige byger over Bornholm i løbet af eftermiddagen,” skriver DMI.

Del artikel

Andre læser også