Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tre retter for 210 kr.: Over 100 restauranter er med i Dinnerdays

Af Michael Qureshi
Mash
Mash

I efterårsferien kan du få en spiseoplevelse ud over det sædvanlige for en helt vild pris.

Restaurant-festivalen DinnerDays er tilbage i København fra den 11. – 20. oktober, og med endnu flere toprestauranter på menuen.

Du kan få fingre i billetter til både michelinrestauranten 108, A.O.C.’s søsterrestaurant Trio, Bodil, No. 2 og mange flere.

Billetsalget er netop startet her torsdag morgen.

I år er festivalen større end nogensinde, og du kan vælge mellem mere end 100 restauranter i hele landet til en appetitvækkende pris. Se alle København-restauranterne og deres menu til DinnerDays her

Spis 3-retter for 210 kroner (+gebyr) fra den 11.- 20. oktober

DinnerDays i København har igen i år en finger på blusset, når nogle af byens mest eftertragtede restauranter inviterer indenfor til retter, som ligger langt fra hverdagskost.

Smag saftigt kød hos Retour, spis dig igennem smukke serveringer hos Bodil, find din favorit blandt Madklubbens darlings eller nyd udsigten over Christianshavns Kanal på No. 2.

Er du lidt af en “klimatosse”, kan du også opleve den grønne oase, Gemyse i Tivoli.

Madklubben Østerbro. Foto: Yu Zhao / PR

Michelin for en skilling

Restaurantfestivalen DinnerDays er også for de foodies, som drømmer om den helt særlige aften.

Lægger du lidt mere i pengebøssen, kan du få en vaskeægte michelin- eller gourmetoplevelse.

For kun 400 (+gebyr) kan du smage dig igennem gastronomi på Nomas lillebror, Restaurant 108, tage et smut på 9. etage til restauranten Trio eller til den anmelderroste Restaurant Barr.

“Vi har det seneste år oplevet en voksende appetit for konceptet.

Endnu flere toprestauranter er med på listen, derfor kan vi tilbyde madoplevelser til både kæresteparret, som skal fejre efterårsferien og til den fødte foodie, som vil have en stor madoplevelse, men ikke orker at spise havregryn resten af måneden,” siger Sofie Twisttmann Hansen, PR & Kommunikationsansvarlig hos DinnerBooking

Billetsalg og flere restauranter slår rekorder

DinnerDays har eksisteret i fire år, og i den periode er antallet af deltagende restauranter mere end tidoblet – fra 10 til nu over 100 restauranter.

Til DinnerDays i uge 7 blev alle rekorder slået, da billetsalget steg med mere end 70 procent på landsplan sammenlignet med uge 7 i 2018. For at stille gæsternes sult får de derfor endnu mere at tygge på til DinnerDays denne efterårsferie.

Du kan booke nu her

DinnerDays oktober 2019

HVORNÅR: 11.-20. oktober 2019

HVOR: På 100+ restauranter i København, Aarhus, Odense, øvrige Sjælland og øvrige Jylland

PRIS: 210 kr. + gebyr (fra 25 kr.). Enkelte gourmetmenuer koster 400 kr. + gebyr (fra 30 kr.)

BILLETSALG HER

Del artikel

Andre læser også