Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Trodser Corona-krisen: Populære GRØD åbner to nye butikker i København

Af Michael Qureshi

GRØD blev – som alle andre i restaurationsbranchen – hårdt ramt af corona-krisen.

Omsætningen faldt voldsomt, efter samfundet blev lukket ned, og virksomheden kæmpede pludseligt for overlevelse.

I modsætning til mange andre i branchen valgte GRØD at holde butikkerne åbne, og det var en god beslutning, da omsætningen steg støt.

Dette gør, at virksomheden har overskud til at åbne to nye butikker – én på Strandvejen 185 (Hellerup) der blev åbnet fredag d. 29. maj, og én på Birkegade 2 (Nørrebro), der er åbnet i dag på Grundlovsdag.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Grød København PR Foto

Corona-krisen tager prisen

Stifter og direktør, Lasse Skjønning Andersen, er stolt over, at man kan åbne to nye steder.

“Jeg startede GRØD i 2011, og der er sket mange underlige ting i løbet af årene.

Men corona-krisen tager sgu prisen. Vi gik fra at være i kraftig vækst til pludselig at frygte for virksomhedens overlevelse. At stå her i dag og kunne åbne to nye butikker er en helt fantastisk følelse,” lyder det fra Lasse.

“De to vigtigste grunde til vi overlevede er vores fantastiske medarbejdere der har leveret en helt ekstraordinær indsats, og vores loyale gæster der har købt ekstra meget grød for at holde hjulene i gang.

Dem er jeg dybt taknemmelig over for. Det er hvad vi kalder fed energi,” forklarer direktøren.

Læs også Lækkerier på Vesterbro: Kokkelandsholdets anfører åbner ny restaurant

Har modbevist myte

 Med de to nye butikker, er GRØD oppe på 9 butikker – 8 i København og 1 i Århus.

“Der er stadig mange, der synes, det lyder helt vanvittigt at bygge en forretning op på at sælge grød.

Det er det måske også. Men vores gæster bliver ved med at komme igen, så noget må vi gøre rigtigt”

Mange har også set os som et rigtigt hipster-brand. Det har vi til dels modbevist i Lyngby – og hvis det også går godt på Strandvejen må man sige at vi er nået nærmere målet om at vise hele verden, fra hipstere til direktører, at grød kan være sundt, lækkert og delikat,” slutter Lasse Skjønning Andersen.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også