Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Priser fra 5 kroner: Kendt tv-kok sælger ud af porcelæn, kokkeknive og meget mere

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Timm Vladimirs Køkken, PR
Foto: Timm Vladimirs Køkken, PR

Trænger du til at få opgraderet dit køkkengrej?

Det er der rig mulighed for om lidt, når en af byens kendte kokke holder loppemarked.

Timm Vladimir, som er kendt fra blandt andet “Den store bagedyst” og står bag madkurser og events i Timm Vladimirs Køkken, sælger ud af ting og sager til madlavning.

Han og kollegerne på madskolen i Valby har fået helt nyt køkkenudstyr, og derfor sælges der ud af det gamle.

Foto: Timm Vladimirs Køkken, PR

Det sker 28. og 29. maj fra klokken 10 til 16 på adressen Raffinaderivej 10F på Amager.

Hils på Timm

På loppemarkedet kan du finde både kokkeknive, service, cocktailudstyr, kopper, porcelæn, potter, pander og meget mere.

Priserne ligger mellem 5 og 500 kroner, så du kan være heldig at gøre et kup.

Er du fan af Timm Vladimir, kan du se frem til at hilse på ham og få en autograf.

Bliver du sulten eller tørstig, mens du shopper brugt køkkenudstyr hos kendiskokken, kan du købe lidt godt til ganen på stedet.

Der sælges både spicy meatball subs og øl, så ingen skal shoppe på tom mave.

Der kan betales med kort eller MobilePay.

Facebook kan du følge med i, hvilke varer der vil blive sat til salg på loppemarkedet.

Husk, at du altid kan finde spændende events i København i MigogKbh’s kalender.

Hvad: Timm Vladimirs Køkken holder loppemarked
Hvor: Raffinaderivej 10F, København S
Hvornår: 28. og 29. maj 2023, kl. 10-16 begge dage

Del artikel

Andre læser også