Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Udskyd januar-kuren: Tag til lækkert chokoladelagersalg i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Sv. Michelsen Chokolade
Foto: PR, Sv. Michelsen Chokolade

Oven på en julemåned spækket med godter og tung mad, hopper mange på kur i januar og undgår søde sager.

Men når kalenderen siger 2020, kan det være ekstra surt at være på kur – i hvert fald hvis man er en lækkersulten tilbudshaj, der elsker at spare penge.

Få dage inde i det nye år – nemlig fredag 3. januar – disker chokoladeproducenten Sv. Michelsen op med et lagersalg, som man som slikfan ikke bør gå glip af.

Det skriver lagersalg.com.

Spar op til 60 procent

Lagersalget finder sted i Hvidovre og varer kun to timer, så det gælder om at stå klar, så snart dørene åbnes, og være effektiv, når man slippes løs blandt lækkerierne sammen med de andre kunder.

På Sv. Michelsens lagersalg kan du blandt andet finde fyldte chokolader, flødeboller, lakridser og påskeæg.

Varerne fejler intet, men de sælges billigt på grund af eksempelvis kortere holdbarhed, mindre skønhedsfejl eller fejl på emballagen. Du kan altså sagtens servere lækkerier, som du har købt på lagersalget, næste gang du får gæster.

Læs også: Spis luksus-nutella og Vor Frelsers kugler: 10 gode chokoladebutikker i København

Der er denne dag skåret en ordentlig bid af priserne, så du kan spare mellem 40 og 60 procent.

Da lagersalget kun varer fra klokken 14 til 16, fyldes der ikke op med varer løbende. Alle varer, som kan købes denne dag, står klar på borde og hylder, når dørene slås op.

Sv. Michelsens lagersalg plejer at tiltrække mange mennesker, så der kan forekomme kø ved indgangen.

Du kan betale med kontanter eller Dankort.

Hvad: Sv. Michelsen-lagersalg
Hvor: Stamholmen 91, Hvidovre
Hvornår: Fredag 3. januar 2020 kl. 14-16

Læs også: Luksuriøs slikbutik laver episk varm chokolade med choko-flødeskum

Del artikel

Andre læser også