Udslettede massevis: Menneskehedens største katastrofe ramte Danmark – så opfandt vi rugbrød

Du skal holde tungen lige i munden, hvis du skal forstå, hvordan helt ny forskning i 1.500 år gammelt træ for første gang nogensinde beviser, at Danmark blev ramt af menneskehedens største klimakatastrofe, – og måske førte til opfindelsen af rugbrød.

For der går som regel ikke røg af et bål uden ild, så vi her i norden gennem århundrederne har snakket om, at verdens undergang, Ragnarok, ifølge mytologien begynder med en tre år lang vinter uden somre imellem kaldet Fimbulvinteren, så kan der være noget om snakken.

Læs også: Vidste ikke hvad han havde fundet: Er Københavns Universitet det nye Jurassic Park?

Det viser et helt nyt forskningsstudie fra Nationalmuseet, publiceret i Journal of Archaeological Science Reports.

Det fastslår nemlig, at menneskehedens største klimakatastrofe for 1.500 år siden, også ramte Danmark og kan have udslettet en stor del af befolkningen.

“Mange har spekuleret i det, men for første gang kan vi nu påvise, at den måske allerstørste klimakatastrofe i menneskehedens historie påvirkede Danmark – katastrofalt,” siger Morten Fischer Mortensen, seniorforsker på Nationalmuseet.

Katastrofen ifølge skrifterne

Nationalmuseet forklarer, at en række voldsomme vulkanudbrud i år 536 efter kristi fødsel indhyllede det første af kloden i et slør af aske og svovlgasser, som skærmede for solens stråler.

“Effekten er veldokumenteret i skriftlige kilder fra både Romerriget og Kina, hvor der berettes om en sol, som lyste blegt og koldt som månen, om korn som stod på marken uden at ville modne, og om mere end et år, hvor man ikke kunne se stjerner på himmelen,” skriver museet i en pressemeddelelse.

Indtil nu har det været usikkert, hvorvidt klimakatastrofen overhovedet påvirkede livsvilkårene i Danmark.

Men ved at studere årringene i mere end 100 stykker egetræ fra 500-tallet kan forskere fra Nationalmuseet nu for første gang påvise en voldsom påvirkning af vækstforholdene.

Særligt i tre somre mellem år 539 og 541 har træerne ingen vækst, som følge af et nyt voldsomt vulkanudbrud.

“Når træerne ikke kunne vokse, var der heller ikke var noget, som kunne vokse på markerne. I et samfund, hvor alle lever af landbrug, har det haft katastrofale konsekvenser. Det understøttes af andre studier, vi er i gang med. Her ser vi en voldsom tilbagegang i kornproduktionen, vi ser områder som simpelthen bliver forladt af mennesker, og skove som breder sig ud over de forladte marker,” siger Morten Fischer Mortensen og tilføjer:

“I Norge og Sverige mener forskere, at op mod halvdelen af befolkningen døde, og det er ikke utænkeligt, at det samme er sket i Danmark. Jeg får næsten kuldegysninger af at se disse små, smalle årringe, fordi jeg ved, hvor meget sorg, død og ulykke, de repræsenterer.”

Ville gøre guderne glade igen

Og hvad gør danskerne så, når klimamodelleringer i samme periode viser en global temperaturnedgang på flere grader?

Arkæologiske fund vidner om skelsættende år, hvor flere store guldfund som guldhornene, Vindelevskatten og Broholmskatten er nedgravet, og i de efterfølgende århundreder optræder tidligere tiders massive smykker og guld kun ganske lidt.

Det kan ifølge museet tyde på, at alt værdifuldt er blevet ofret i desperation til guderne for at få solen tilbage.

”Studiet gør os klogere på fortiden, men måske også på fremtiden. For hvordan reagerer mennesker i katastrofer som denne – førte det til krig eller større samfundsforandringer, og hvordan tilpassede man sig og overlevede katastrofen? Alt det håber vi at blive klogere på, for det er også relevant i dag, hvor klimaet ændrer sig, og vi kan få brug for at tilpasse os. Vi kan ikke forudsige, hvornår jorden igen udsættes for et voldsomt vulkanudbrud eller naturkatastrofer.”

Blev rugbrød opfundet efter katastrofen?

Og så til det med rugbrødet – det danske varemærke.

Ved at øge variationen af afgrøder efter den store katastrofe, fik danskerne en bedre fødevaresikkerhed, viser et nyligt forskningsstudie fra Nationalmuseet.

Eksempelvis blev dyrkningen af rug i de efterfølgende århundreder mere og mere almindelig, formentligt fordi den er nøjsom og mindre solkrævende end andre kornsorter.

På den måde bliver rug vores forsikring imod dårligere tider.

“Man kan spekulere i, om rugbrødet stammer fra denne periode, for historisk set er rug netop anvendt til brød. Det er da en interessant tanke, om vores kærlighed til rugbrød er født ud at en klimakrise,” siger Morten Fischer Mortensen.

Hvorvidt beskrivelsen af fimbulvinteren har rod i klimakatastrofen i 500-tallet vides ikke, men sammenfaldet er påfaldende.

“Sådan nogle myter kan jo sagtens være fri fantasi, men de kan også indeholde et ekko af sandhed fra en fjern fortid. Flere har spekuleret i, om Fimbulvinteren referer tilbage til klimakatastrofen i 500-tallet, og nu kan vi konstatere, at der er et stort match med det, vi kan påvise naturvidenskabeligt.”