Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens tip: Finurlig butik for børn er Danmarks ældste og eneste af sin slags

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Dine børn vil elske Børnenes Boghandel. Foto: PR
Dine børn vil elske Børnenes Boghandel. Foto: PR

Som du nok har bemærket, bringer vi hver mandag et særligt tip til byen fra MigogKbh-redaktionen.

Ugens tip har været omkring alt fra en fantastisk morgenmad til en underjordisk kunstudstilling, et madmarked i Malmø og meget mere.

I denne uge er vi klar med en anbefaling til byens børnefamilier.

Vi skal nemlig besøge en helt særlig butik, som dine unger vil elske.

Både for børn og unge

På adressen Skindergade 4 i Indre By ligger Børnenes Boghandel, og som du kan høre på navnet, har vi her at gøre med en forretning, der er skabt til børn.

Børnenes Boghandel lå oprindeligt i Købmagergade, men i 2019 flyttede den ganske få meter væk til de hyggelige lokaler på den nuværende adresse.

Du finder Børnenes Boghandel i Skindergade. Foto: PR

Forretningen er ikke bare landets ældste boghandel kun med bøger til børn og unge – den er også landets eneste.

I Børnenes Boghandel går man op i børnelitteratur med liv og sjæl, og sådan har det være i årevis, så du kan være helt sikker på, at personalet altid kan hjælpe med at finde spændende læsestof til såvel de mindste som teenagerne.

På hylderne finder man alle de kendte figurer.

Pippi Langstrømpe, Mumitroldene, Peter Kanin, Gurli Gris, Rasmus Klump og alle de andre er selvfølgelig repræsenteret.

Men butikkens imponerende sortiment tæller også en lang række bøger, som du sikkert ikke har hørt om før, men de vil være et hit hos ungerne.

Foto: PR

Mere end bøger

Til familiens helt små, der endnu ikke kan læse, er der pegebøger i pap.

Og der er fantasy til de større børn samt letlæsning til dem derimellem.

Den finurlige butiks tre etager har også andet end bøger at byde på – nemlig plakater, puslespil, bløde bamser og andre sjove legesager.

Desuden holder Børnenes Boghandel løbende forskellige events for børn, så der er mange gode grunde til at lægge vejen forbi næste gang, du og ungerne er i nærheden.

Hvad: Børnenes Boghandel
Hvor: Skindergade 4, København K

Del artikel

Andre læser også