Ugens tip: Her kan du fiske uhyggelige ænder, trylle med trolde og flyve som en heks

Vi havde lovet flere læsere, at ugens tip her i efterårsferien skulle gå ud til børn og barnlige sjæle, og vi holder altid, hvad vi lover.

For det er ikke kun i mosen, at de overnaturlige væsner lurer ekstra meget til Halloween i efterårsferien.

På Frilandsmuseet breder uhyggen sig nemlig kærligt på de mange gårde i efterårsferien.

Læs også: Sidste år eksploderede hans græskar: I år satte kongen af villavejen rekord med orange gigant

De fleste kender måske bedst Halloween som en amerikansk højtid eller fra gyserfilm på nettet, men den danske folketro er altså også smækfyldt med uhygge, historier og traditioner om over- og underjordiske væsner, man skulle tage sig i akt for. Kom og mød dem på museet, hvis du tør.

Tager du til Frilandsmuseet, skal du svare på et spørgsmål eller to – for der er mange:

“Er det nøkkens sørgelige sang, der trækker i dig fra det fjerne? Var det faktisk huldren og ikke en smuk kvinde, der stod der i skovbrynet og lokkede dig ind i skoven? Og var det mon trolden, der luskede omkring gården i tusmørket?”

Uhyggelige væsner lurer overalt i landsbyen på Frilandsmuseet for sløret mellem vores og den overnaturlige verden er tynd som tågen på denne tid af året.

“Derfor holder vi også Halloween fra den 12.-20. oktober, hvor børn og voksne kan væbne sig selv med troldekors, amuletter, græskarlanterner, sølv og andre overtroiske remedier, så de uhyggelige væsner ikke overtager både by og sind,” lover Frilandsmuseet højt og u-helligt.

Uhyggelige ænder og troldeproblemer

Har du brug for en pause i jagten på de uhyggelige væsner, kan du også prøve at flyve som en heks på hekseflyvebanen, eller fiske uhyggelige ænder i den farlige andedam.

“Du kan også blive malet i ansigtet, så du forskrækker både de døde og de levende, og du kan lure trylletricks til vores uhyggelige trylleshow. Du kan også besøge byens heks og få dig en snak om, hvordan du kan bruge urter og sølv som beskyttelse. Bliver du sulten – og det gør du nok, for det er hårdt arbejde af holde ondskaben væk – kan du mæske dig i giftig candy floss, mugne popkorn og spøgelseskager. Og så har vi i år, som noget helt nyt, desværre fået et værre troldeproblem, som I kan høre meget mere om i vores troldeteater,” lokker Frilandsmuseet i efterårsferien.

“På dette tidspunkt af året begyndte man at kigge ind i den mørke tid. Nætterne og aftenerne blev længere, og man sagde, at sløret mellem os og underverdenen blev tyndere. Når man sad sammen om husets måske eneste tællelys og, mørket krøb tættere på, fulgte frygten med for, hvad der lurede derude. Det var bl.a. der, at de uhyggelige historier opstod. Både som underholdning, men også som en måde at bekæmpe frygten,” siger Anja Jørgensen, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet.

Rølliker og spildt mælk

Til Halloween på Frilandsmuseet vil der være gang i værkstederne. Kig indenfor på gården fra Ostenfeld hvor I foruden beskyttelse mod de farlige væsner også kan dyppe og farve lys, og udenfor ved fattighuset hvor I kan lave græskarlanterner. Men I kan også snige jer omkring på gårdene, i skovbrynet og landsbyens kroge og lede efter tegn på huldre, trolde eller nøkker.

“Man var meget overtroisk i det gamle bondesamfund, og myterne om de over- og underjordiske væsner havde mange funktioner. Historierne kunne have en opdragende funktion – både huldren, ellepigerne og nøkken var f.eks. nogle, man skulle tage sig i akt for, da de kunne lede én i fordærv, gøre én skør eller lokke ud i moser til druknedød. Men livet var hårdt dengang, og historierne om de farlige væsner kunne også tilbyde én en forklaring på svære ting i livet,” siger Anja Jørgensen.

Stål, trolde og grædende børn

Der findes et utal af pudsige traditioner, der også kan spores i mange af husene på museet. Når et nyt barn kom til verden, var det f.eks. med at få det døbt, for livet som udøbt spædbarn var drønfarligt.

Hvis man ikke ‘stålede’ det kunne barnet blive stjålet af bjergfolket og udskiftet med et af deres børn – hvis ens barn græd meget, forklarede man det f.eks. med, at det nok var en skifting. Man ‘stålede’ generelt sit hus for at holde troldtøjet væk ved at hænge stål over døren. Der var også tradition for at spilde mælk, når man malkede køerne i stalden, så vætterne, der boede under jorden, ikke gjorde køerne syge. Og gik man en tur i skoven, var det vigtigt at have et troldekors eller amuletter med, så man ikke blev trukket ind i skoven for aldrig at komme tilbage.

Bliv ven med trold og natur

I år har Frilandsmuseets skuespillerkorps også noget nyt på plakaten.

Som noget helt nyt viser Frilandsmuyseet nemlig troldeteater til årets Halloween for troldene huserer noget så frygteligt på museet. Troldeteateret er bl.a. instrueret af skuespiller og instruktør Michael Slebsager, der i mange år har været en del af Frilandsmuseets skuespillerkorps.

“Trolden var, i nogle fortællinger, en sjov og enfoldig figur, men også en der kunne drille og narre dig, hvis du ikke var på vagt. I folketroen er trolden hverken rigtig ond eller rigtig god. Den er drilsk og ikke til at regne ud, og derfor gjaldt det også om, at holde sig på god fod med den. Trolde er ikke mennesker, men de er menneskelige og spejler sider af os selv – de vilde og uregerlige sider, som vi alle jo indeholder. På den måde er og var troldehistorierne også lidt historier om os selv,” siger instruktør og skuespiller Michael Slebsager.

Trolden har altid fyldt meget i den nordiske folketro – og vi kan da også i dag lære lidt af dem.

“Trolden var også en form for besjæling af naturen. Der findes f.eks. flere myter om trolde eller andre underjordiske væsener, som boede under bakkerne og højene. Derfor skulle man være forsigtig, når man betrådte dem, og lade bakkerne være som de var ellers ville troldene komme efter dig. Mange af de troldehistorier, vi har i folketroen, var derfor måske en opfordring til at leve i større samhørighed med naturen. Nok er der ikke mange i dag, der tror, at trolden spiser dig, hvis du ikke sortere dit skrald, men konsekvenserne af ikke at passe på naturen er jo bestemt et tema der optager os her og nu,” siger Michael Slebsager.