Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ugens tip: Kom til cocktails og comedy i Indre By for 110 kroner

Foto PR
Foto PR

Som du måske allerede ved, anbefaler redaktionen hver mandag en oplevelse, som vi synes kan noget helt særligt.

Sidste uge bød Ugens Tip på lækker Fried Chicken-burger på Nørrebro, men denne mandag skal det handle om noget lidt andet.

Nemlig om comedy og utroligt lækre cocktails.

Cocktails & comedy

Hver mandag, tirsdag og onsdag afholder Citizen Cocktail Bar ‘Cocktails & Comedy’ aftener.

Her kan du opleve sprøde punchlines, vittigheder og skarp humor, når der er open mic – selvfølgelig akkompagneret af en valgfri cocktail, fadøl eller mocktail.

Du skal blot betale for en drink (110 kr.) eller en øl (65 kr.), og så er det altså bare at læne sig tilbage og nyde 1,5 times open mic, som med garanti sætter lattermusklerne på overarbejde.

Omgivelserne er smukke, stemningen er i top og deres drinks er top-lækre.

Foto: PR, Citizen

Denne drink er du nødt til at smage

De har mange spændende cocktails på menuen, og her på redaktionen er vi især fan af den, der hedder ‘Don’t Kill Kenny’.

Den er lavet på Tanqueray gin, hjemmelavet te-sirup, frisk citron og aquafaba for at gøre den lækker og skummet.

Foruden at være vores favorit, er det også bartenderen Kennys.

Foto PR

Han har stået bag baren, siden Citizen åbnede dørene for første gang og kan derfor virkelig sit kram.

Ham og de andre søde og dygtige bartendere står klar til at mixe lækre drinks til dig fra kl. 18-24, når der er dømt ‘Cocktails & Comedy’.

Open mic begynder kl. 19, og dørene lukker et kvarter før – så husk at komme i god tid.

Læs mere om arrangementet og book billet her.

Der findes både comedy på dansk og engelsk.

Hvad: ‘Cocktails & Comedy’ på Citizen
Hvor: Valkendorfsgade 22, 1151 København K
Hvornår: Hver mandag, tirsdag og onsdag aften fra kl. 19 (dørene lukker kl. 18.45). Baren er åben fra kl. 18-24

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.