Ugens tip: Sommeren slutter ikke før du har smagt hypet Vesterbro-is

Der skal efterhånden ikke meget mere end en softice, en telefon og en stor følgerskare til, før der kan udbryde regulær religionskrig på de sociale medier.

Og for en gang skyld er den farhumorske og bibelske reference ikke engang vores.

En af de mest omtalte og hypede nye is i København er nemlig blevet udsat for lidt af hvert, siden den forlod softicemaskinen hos ISTED 107 i Istedgade.

Læs også: Overvejer at indføre cykel-kørekort: Overborgmester reagerer på vanvittige tal

Nogen er gået så vidt, som til at sammenligne smagen med Jesu genopstandelse.

Men helt hurtigt gik det, da en ubegejstret madanmelder forleden sagde, at oplevelsen mindede ham om korsfæstelsen.

Og så røg isen ellers direkte i skraldespanden på Enghave Plads.

Så ja.

Softicen, der prydes med drømmekagesnask, deler vandene.

Og så alligevel er det Ugens Tip.

For ja, hvis du kan lide is og drømmekage, så giver giver det næsten sig selv, at du bliver nødt til at smage den inden sommeren er helt slut.

Et nyt ishuset på Vesterbro

Stedet hedder ISTED 107 og ligger, som navnet mere end antyder, i Istedgade 107 tæt ved Enghave Plads.

Det lille issted er ganske nyt. Virksomheden bag blev etableret i foråret med blandt andet kokken Rasmus Lund Jonasson i spidsen.

Manden, der har høstet erfaringer fra fine restauranter i Norditalien gik i det søde kolde køkken med ambitionen om at kombinere gode råvarer med en kokkemæssig tilgang til is.

Og vupti; så kom drømmekageisen.

Den har mildest talt skabt opmærksomhed.

20 stænger vanilje i 12 liter sødmælk

En af de ting, der især har sat gang i debatten, er kritikken af selve vaniljeisen.

En anmelder mente ganske enkelt ikke, at der var vanilje at smage, og at den var lavet på skummetmælk.

Det ramte Rasmus fra ISTED 107, som fortæller til MigogKbh, at de faktisk har gjort en dyd ud af netop råvarerne.

“Vi har brugt 20 stænger Madagascarvanilje, som jeg selv bedst kan lide, til 12 liter sødmælk, fordi vi ikke vil lave is på karton som så mange andre,” fortæller han til MigogKbh.

At nogen ikke bryder sig om resultatet, har han som sådan ikke noget problem med.

Smag er smag.

Det var noget helt andet ved anmeldelsen, der gjorde ham ked af det.

Isen røg direkte i skraldespanden

For anmelderen nøjedes ikke med at fortælle sine følgere, at isen ikke faldt i hans smag.

Han smed den ud.

Og det er især dét, Rasmus reagerer på.

“Man må godt være uenig i smagen, men jeg bliver ked af det, når man smider det ud og har brug for at vise det til en kæmpe følgerskare på sociale medier,” fortæller han.

For ham bliver det også et spørgsmål om madspild.

Han fortæller, at episoden fik ham til at tænke over, at vi måske har fået så mange ressourcer til rådighed, at det bliver naturligt at smide mad ud for at understrege en pointe.

Og uanset hvad man synes om en softice, er der trods alt brugt både råvarer og arbejdstimer på at fremstille den.

Så vi smagte den selvfølgelig selv

Og her kommer så vores helt uvidenskabelige dom direkte fra prædikestolen.

Vi er vilde med den.

Især på grund af toppingen.

For oven på softicen ligger hele den del af en drømmekage, som vi i virkeligheden allesammen er kommet for: kokos, brændt sukkermasse og præcis så meget snask, at du relativt hurtigt opdager, hvorfor det er en dårlig idé at bruge 20 minutter på at tage det perfekte billede til Instagram.

Den skal spises.

Og den skal helst spises hurtigt.

Kunne vaniljen have fået endnu mere gas?

Ja.

Vi kunne godt smage den, men vi havde heller ikke protesteret, hvis Rasmus og resten af holdet i køkkenet havde skruet yderligere op.

Men helt ærligt:

Det er lidt ligesom en rigtig drømmekage.

Ingen spiser drømmekage for sandkagen.

Vi er der for snasken og vi kommer tilbage for snasken.

Fordi snasken fungerer sammen med noget mere nedtonet.

Så kom den blå overraskelse

Vi troede egentlig, at vores arbejde var færdigt dér.

Men så kom der noget blåt på bordet.

Vi var nemlig så heldige også at få lov til at smage en helt ny yuzu softice, inden den for alvor rammer København.

Og hvis drømmekageisen er den tunge, søde og snaskede afdeling, går den nye is nærmest direkte i den modsatte retning.

Den er blå, voldsomt frisk og overraskende syrlig.

Faktisk så syrlig og forfriskende, at man et øjeblik glemmer, at man står med en softice.

Det fungerer virkelig godt.

Ugens tip

Så vores anbefaling er egentlig ret enkel.

Tag ned i Istedgade og smag selv.

For det er næsten blevet det sjoveste ved hele historien.

En softice har formået at skabe en debat, hvor Jesus, madspild, Madagascar og drømmekagesnask på en eller anden måde er endt i samme vaffel.

Vi kommer ikke til at afgøre, hvem der har den objektivt korrekte smag.

Det findes heldigvis ikke.

Men vores is endte ikke i skraldespanden.

Den endte i maven… og lidt af den på tastaturet.