Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Kæmpe stort: Ukendt Kunstner annoncerer arenakoncert i København

Af Freja Dumont
Foto PR
Foto PR

Det sendte chokbølger gennem det danske musiklandskab, da nyheden om Ukendt Kunstners genopstandelse breakede fredag.

Samme dag udgav duoen deres første album i syv år, der siden har sat sig tungt på toppen af hitlisterne.

I skrivende stund er de otte mest lyttede numre i Danmark på Spotify fra duoens nye plade ‘Dansktop’.

I mandags red to af landets største festivaler med på bølgen og her præsenterede både Roskilde Festival og Smukfest, at den genopstandne duo bliver en del af årets lineup.

Nu har Ukendt Kunstner netop afsløret, at de også spiller to store koncerter til oktober i både Aarhus og København. 

I København kan de opleves i Royal Arena den 27. oktober 2023, afslører duoen på Facebook.

Billetsalget starter den 23. maj kl. 10 lige her

Hittede stort landet over

Ukendt Kunstner debuterede i 2012 og blev siden et af de mest betydningsfulde acts i dansk musik. Duoen høstede roser hos anmelderne og hittede stort landet over.

Udover dobbelt-EP-debuten ‘Hælervarer’ nåede Ukendt Kunstner at udgive tre albums med sange som ’Overleve’, ’Gennem Byen’, ’Stein Bagger’ og ’Neonlys’.

På toppen af deres karriere i 2016 gik Hans Philip og Jens Ole McCoy hver til sit.

Stor succes hver for sig

Siden da har Jens Ole McCoy bl.a. imponeret med lydsiden til Fenar Ahmads ’Underverden’, for hvilken han vandt en Robert-pris for Bedste Score i 2018.

I dansk hiphop har Jens Ole McCoy produceret hits for landets og tidens største navne som Kesi, Sivas, Kidd og Gilli, mens han også står bag anmelderroste albums fra Noah Carter og Thor Farlov.

Hans Philip udgav i 2019 sin solo-debut i form af albummet ’Forevigt’, der siden er certificeret Platin, mens fire sange er gået Guld.

Sidste år fulgte dobbeltalbummet, ’[a] & [ß]’, der bl.a. gik #1 på album-hitlisten og har solgt Guld.

Han har slået dansk musikhistorisk rekord med hele seks udsolgte koncerter i Store Vega København på hans i alt 11 fuldstændig udsolgte forårskoncerter i år.

Del artikel

Andre læser også