Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

I en god sags tjeneste: Umut Sarkarya serverer luksus-æbleskiver

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Misbrug har længe været på mediedagsordenen og særligt hos kokke.

For når fristelserne står i kø og gerne lige foran snuden på dig – ja, så bliver man let fristet.

Den virkelighed kender både kokken Umut Sarkarya og Alex Klemmensen, som ejer caviar-firmaet ROGN og voksede op i et misbrugshjem. 

Nu står de begge bag et skønt juleprojekt i den gode sags tjeneste.

Umut Sarkarya. Foto PR

Brug for støtte

Umut har, som mange læsere nok ved, droppet alkohol og lagt sit liv om på flere fronter.

Lagt afstand til et liv med (for) mange fristelser. 

Fredag den 15. december fra 15-18:30 tager Umut, Alex samt kok Thomas Majlund og fiskehandler og kok Jens Peter Moestrup Hansen (HAV) opstilling på torvepladsen i TorvehallerneKBH og sælger æbleskiver og hvid, alkoholfri gløgg til støtte for TUBA (Terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkoholikere og stofmisbrugere). 

OBS! Umut og co. serverer tre slags æbleskiver:

Salt æbleskive med urtecreme og caviar fra ROGN
Salt æbleskive med røget laksetatar og friskost
Sød æbleskive med solbærmarmelade

Selvom Københavns Kommune netop har droppet de bebudede besparelser i relation til TUBA, så har foreningen stadig brug for støtte.

Især til et forslag om, at Københavns Kommune bør give en behandlingsgaranti til børn og unge ml. 14-35 år, som er belastet af en opvækst i et misbrugshjem. 

Man kan få 3 æbleskiver for 95 kr. og et glas gløgg til 55 kr.

Alle pengene fra salget går ubeskåret til TUBA.

Hvad: Æbleskiver for et godt formål
Hvor: Torvepladsen i TorvehallerneKBH
Hvornår: Fredag den 15. december fra kl. 15-18:30

Del artikel

Andre læser også