Gratis sommerkoncerter: Upcoming artister optræder i hyggelig gårdhave på Amager


Vi har for alvor taget hul på sommeren og dermed også på koncert- og festivalsæsonen.
Det betyder som regel også, at man skal have penge op af lommerne – men ikke i denne omgang.
På Amager kan du nemlig komme til gratis sommerkoncerter under åben himmel.
Fem udvalgte torsdage i juni og august giver to kunstnere koncert i Amager Centrets solrige gårdhave.
Første koncerter er torsdag den 13. juni, og her lægger to upcoming artister vejen forbi det hyggelige sommerspot.
Stemningsfuld gårdhave
Gårdhaven danner ramme om koncertaftenerne, hvor to kunstnere optræder efter hinanden.
Allerede kl. 17 kan du slå dig ned i gårdhaven til lyden sommerhits fra højttaleren.

Mens du venter på at den første kunstner indtager scenen kl. 18.30, kan du nyde et måltid fra et af de mange gode spisesteder.
Der kan også købes kolde øl og drinks, og mon ikke du også kan finde en is et sted?
Gentager sidste års succes
Konceptet blev lanceret sidste sommer hvor både Wafande, Nabiha, Jokeren, Fallulah, Thomas Buttenschøn og andre etablerede kunstnere lagde vejen forbi gårdhaven.
Koncerterne tiltrak mange musik-glade gæster, og derfor skal succesen naturligvis gentages i år.
Til august går Wafande igen på scenen, men derudover ser dette års line-up noget anderledes ud end sidst.
I år optræder flere danske upcoming artister, og det får i det hele taget et mere urbant og moderne udtryk.

Willum
Torsdag den 13. juni går to unge talenter på scenen.
Kl. 18.30 er det tid til den første koncert, som leveres af Willum.
Willum er et nyt talent på den danse hiphop scene, og han kan noget helt særligt med ordene, når han både synger og rapper.
Som lytter kommer du med på en rejse gennem livets op- og nedture, og hans musik er noget, de fleste kan relatere til.

Marcus.wav
Når klokken bliver 20 går Marcus.wav på scenen og ligesom Willum, er han også et af de helt nye navne på den danske musikscene.
Han mixer genrer som pop, house, garage og hiphop, og i 2020 var han en af de nominerede i kategorien ’Årets Nye Danske Artist’ til The Voice Radio Awards.
Året efter løb han afsted med sejren og vandt den prestigefyldte KarriereKanonen og har siden spillet for fyldte koncerter rundt i landet.

Pt. er han aktuel med hittet ‘Berlin’ sammen med USSEL, der senere på sommeren også spiller koncert i Gårdhaven på Amager.
Amagers nye samlingssted
Med de gratis sommerkoncerter og en række andre initiativer håber Amager Centret at gøre gårdhaven til lokalt mødested.
De ønsker at samle lokalområdet til nogen fede kultur- og underholdningsarrangementer, hvor man kan samles med venner og familie og have en hyggelig aften.
Så det er bare om at finde sommerhatten frem og drage mod Amagerbro til gratis musik over sommeren.
Du kan læse mere om dette års første gratis sommerkoncert på Amager Centrets hjemmeside.
Hvad: Gratis sommerkoncerter med Willum og Marcus.wav
Hvor: Gårdhaven, Amager Centret
Hvornår: Torsdag den 13. juni kl. 17-21