Unik mulighed: Jysk Michelin-smørrebrød popper up i hyggelig baggård
Vi er altså (meget) bagud på de gode spiseoplevelser.
Uanset hvor meget lækker takeaway, som du nu har fået.
Skal du også have tanket depoterne lidt op, så kommer her en ret unik mulighed – selvfølgelig med et par stjerner i bagagen.
Stjernebelagt smørrebrød
På onsdag går det endelig løs, når samtlige restauranter, caféer og barer endelig slår dørene op igen.
Én af dem er Blomst, som er indehavere af muligvis byens hyggeligste baggård på Amagertorv.
Restauranten åbnede sidste sommer, men det er altså i år, at de virkelig skyder fra land.
Og de lægger ud med en pop-up af de helt store.
De får nemlig besøg af Daniel Greve Rasmussen fra Restaurant Bloom i Aabenraa.
Bloom åbnede i august sidste år midt under Corona, og Daniel selv har flere års erfaring fra Geranium og Hotel Hans Egede i Grønland.
På Grønland blev han også årets kok i 2011, og han har endda også været Danfoss-familiens private kok.
Men nu er turen kommet til København.
Kun i to uger
Fra d. 22. april og frem til d. 6. maj kan du så smage hans smørrebrød, når han gæster Restaurant Blomst til frokost.
Det bliver med hans nytænkende og smagfulde smørbrød, hvor han har givet et sønderjysk præg på moderne smørrebrød – og så lige givet det et asiatisk twist.
Og vi kan ikke vente med at smage det.
Daniel er født og opvokset i den sønderjyske by, og derfor har udviklet et tæt samarbejde med grossister og danske råvareproducenter for at sikre, at maden lever op til deres ambition om et bæredygtigt og kvalitetsbevidst måltid.
Du kan booke lige her – og vi forudser, at der bliver rift om pladserne.
Hvad: Daniel Greve Rasmussen fra Restaurant Bloom laver frokost pop-up på Restaurant Blomst
Hvor: Blomst, Amagertorv 6, 1160 København K
Hvornår: Fra d. 22. april og frem til d. 30. april fra kl. 11.30-16
Hvor meget: Priser fra 95 kr.
Hvordan: Book her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram