Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første af sin slags: Unikt padel tennis community åbner i Ørestaden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Padel tennis er den hurtigst voksende sportsgren i Europa, og på meget kort tid har den også fået fat i københavnerne.

Og med rigtig god grund – for det er både et super sjovt spil, og så er det vanvittig god motion.

Er du også blevet fanget af padel tennis, så vil vi anbefale at svinge en tur forbi Ørestad, hvor Københavns første padel tennis community åbner d. 1. april.

Nyhed for københavnerne

Om kort tid slår det nye medlemsbaserede padeltennis center, Heylo Padel, dørene op i Ørestad til Københavns første padel tennis community.

Her kan du både dyrke den underholdende sport, og samtidig blive en del af et nyt, helt unikt fælleskab.

“Vores forhåbning er helt klart, at Heylo Padel bliver et sted, hvor man kan møde nye mennesker og blive en del af et stærkt fællesskab.

Derfor er det også vigtigt, at vi fra start gør vores til, at det bliver nemt for nye medlemmer at mødes på tværs, både via online portaler og til en masse fede events og klub-arrangementer.

Vi planlægger blandt andet at have ugentlige events, eksempelvis de populære Americano-matches, hvor alle spiller mod alle, ligesom Pizza-Padel-Pils fredags-arrangementer også skal indbyde til og støtte op om det sociale i sporten”, lyder det fra Michael Mølgaard Kristensen, CEO i Heylo Padel.

Hos Heylo Padel kan du altså mere end ”blot” spille padel tennis.

I det tilstødende loungeområde kan medlemmerne efter en velspillet kamp slå sig ned med en iskold sodavand eller øl og lette snacks fra automaterne og forhåbentlig få en snak og møde nye mennesker, ligesom events og klubarrangementer yderligere skal understøtte det sociale.

Foto PR

En fast månedlig pris

Vil du prøve kræfter med padel tennis, så kan du normalt slippe helt op til 350 kr. for to timers spil for fire personer.

Men det bliver der ikke noget af hos Heylo Padel, som kommer til at køre en fast månedlig pris på 349 kr.

Det vil være med til at sikre, at både unge, gamle og studerende kan dyrke den populære sport, som er en anderledes og sjov type motion.

“I dag er der ikke særlig meget socialt fællesskab i centrene eller tænkt klubånd ind i sporten.

Der er simpelthen ikke skabt nogen rammer, som indbyder til den fællesskabsånd, som man ellers kender fra andre sportsgrene og klubber. Og det er lige netop det, vi vil gøre op med hos Heylo Padel.

Vi vil starte et community, hvor der er plads til alle, også unge og studerende, som måske ikke har råd til Pay & Play.

Et center hvor der er plads til samvær udover sporten, og man kan sidde og hygge med en øl eller sodavand bagefter,” fortæller Michael Mølgaard Kristensen.

Heylo Padel kommer til at få en unik, udendørs lokation ovenpå Fields’ parkeringskælder med god plads til 6 helt nye baner.

Det bliver samtidig let at komme til centeret uanset transportvalg med en yderst central beliggenhed og Metro lige om hjørnet.

Foruden centret har Heylo Padel netop startet webshoppen, Heylopadel.dk, hvor man kan købe udstyr til sporten, ligesom de åbner en shop & bat-testcenter ved banerne, hvor medlemmer kan teste, inden de investerer i det helt rigtige bat.

Vind et års abonnement hos Heylo Padel ved at deltage i konkurrencen på MigogKbh’s Facebook-side.

Hvad: Heylo Padel åbner i Ørestad
Hvor: På toppen af Fields’ parkeringskælder, Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København S
Hvornår: D. 1. april 2021
Hvor meget: Fast månedlig pris på 349 kr.
Hvordan: Bliv medlem og læs mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også