Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarkspremiere: Snart åbner ’den japanske H&M’ i København

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: Carl Mikoy - CC
Foto: Carl Mikoy - CC

Japan har gennem århundreder sat mange vidunderlige ting i verden.

Herunder sushi, Tamagotchis og UNIQLO. Bare for at nævne nogle af vores favoritter.

Sidstnævnte er en verdensomspændende tøjbutik kendt og elsket for sine gedigne og stilfulde basisvarer.

Skarpe styles til skarpe priser

UNIQLO er med andre ord for dig, der elsker en god rullekrave i merino-uld, en skarptskåret trenchcoat til en lige så skarptskåret pris og en verden af cool t-shirts skabt i samarbejde med nogle af klodens cooleste designere og kunstnere.

Historien om det japanske highstreet-mærke, der i begyndelsen hed Ogori Shōji, går helt tilbage til 1949.

Det var dog først i 1984, at den daværende herretøjskæde specialiserede sig i tøj til begge køn og tog navnet Unique Clothing – senere forkortet UniClo.

Da man i 1988 ville udvide med en butik i Hong Kong, skrev en ansat firmanavnet forkert med et Q i stedet for et C. Det tog man dog med ophøjet, japansk ro.

Siden da har den vildt populære butikskæde båret navnet UNIQLO.

Læs også: Shop amok: Nu rammer forårets store outletmesse Valby Hallen

Kendt som ‘den japanske H&M’

På grund af sit store udvalg af lækre og prisvenlige grund-styles til garderoben krydret med klæder inspireret af de seneste modetrends, har UNIQLO gennem årene fået tilnavnet ’Den japanske H&M’.

Indtil nu har du – i hvert fald i Europæisk regi – måtte rejse til Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Belgien, Storbritannien eller Spanien for at shoppe tøj i en UNIQLO.

Læs også: Hotelkæde rykker ind i Kbh: Luksushotel åbner tæt på Rundetårn

Åbner på Strøget 5. april

Det ændrer sig fra fredag den 5. april, hvor den allerførste UNIQLO i Danmark slår dørene til en spritny, 1.400 kvadratmeter og tre etager stor forretning på Strøget.

Nærmere betegnet i bygningen kaldet ’Louises Hus’ på Vimmelskaftet 38 tæt ved Jorcks Passage.

Et lille år efter nyheden om UNIQLOs danske indtog blev offentliggjort, blev den endelige åbningsdato for få dage siden bekræftet i en pressemeddelelse:

“Vi er meget glade for at åbne vores første butik i København. Vi har en dyb respekt for det danske folk, og vi ser mange ligheder mellem vores japanske arv og den danske livsstil.

Fra en fælles forståelse for enkelhed, skønheden og kvaliteten i hverdagen håber vi, at LifeWear vil give genlyd hos danskerne og deres daglige livsstil,” siger Mikiya Kurosu, COO, UNIQLO Sverige og Danmark.

Læs også: Luksusguide: Her får du god brunch i København

Hvad: UNIQLO åbner i København
Hvor: Vimmelskaftet 38, 1161 København K
Hvornår: Fredag den 5. april 2019

Del artikel

Andre læser også