MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vandretur for kvinder: Frida og Elisabeth guider unge københavnere til natur og nærvær

Af André Bentsen
Elisabeth og Frida har før hjulpet unge til at genopdage naturen. Nu gentager de succesen med en vandretur. Foto: Privat
Elisabeth og Frida har før hjulpet unge til at genopdage naturen. Nu gentager de succesen med en vandretur. Foto: Privat

Et nyt fællesskab spirer frem fra jordens muld, og nu kan du spire med.

Frida Berg og Elisabeth Friis Larsen er begge friluftsvejledere, og de har på egen krop mærket, hvad naturen kan gøre for en.

“For mig fungerer naturen som et skjold mod alle hverdagens bekymringer og forpligtelser. I naturen er man bare tilstede i nuet,” siger Elisabeth Friis Larsen.

Og det er en glæde ved naturen, de to unge kvinder nu vil give videre.

Der opstår altid et unikt fællesskab med hinanden og med naturen på turene, siger de to unge kvinder. Foto: Privat

“Frida og jeg arrangerede vores første vandretur som en del af vores friluftsvejleder-uddannelse, og det var magisk at mærke, hvor glade vores tre deltagere blev. Det vil vi så gerne give videre til flere, og derfor arrangerer vi nu vandreture for kvinder, hvor man ikke behøver at have nogen erfaring på forhånd. Vi skal nok hjælpe med alt,” fortæller Elisabeth Friis Larsen.

Hvis man har lyst, kan turene byde på både bål og badning. Foto: Privat

Badeture, birkebak og bål

Målet med turene er at hjælpe flere med at komme ud i naturen, men de to vejledere har også et håb om, at deltagerne kan danne et naturfællesskab, og derfor kalder Elisabeth og Frida sig for ‘Natur-venner’. Udover gode venner, kan man også komme hjem med helt nye skills.

“På turene laver alt fra nærværsøvelser til badeture og bål. Så efter en tur med os, har du lært, hvordan man tænder et bål kun ved brug af tændstål og birkebark. Og så bruger vi det bål til at lave mad over og hygge ved, for intet slår en aften om bålet,” siger Elisabeth Friis Larsen.

Natur.venner

Næste tur er allerede i denne weekend fra lørdag den 31. august til søndag den 1. september.

Hvis man ikke har mod på at overnatte i naturen endnu, arrangerer de også endagsture, hvor den næste er 14. september. Man melder sig til ved at skrive til Frida og Elisabeth på deres Instagram.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien