Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For første gang nogensinde: Vanvittigt Monster Truck-show kommer til København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Vrooooouuuuum!

Der er dømt brølende motorer, vilde biler og underholdning for hele familien, når et vanvittigt show indtager Royal Arena næste år.

For første gang nogensinde kommer showet “Hot Wheels Monster Trucks Live Glow Party” til København, og det sker som en del af en verdensomspændende turné.

Der er lagt op til masser af action, og det hele foregår endda i mørke.

Den populære familieunderholdningsturné byder på hele tre forestillinger i Royal Arena, og de finder sted lørdag 11. februar kl. 11.30 og 18.30 samt søndag 12. februar kl. 11.30.

Ildspyttende robot og mega-biler

I den store arena på Amager vil gulvet lyse op i uhyrlige monstertrucks, konkurrencer og stunts, og man kan blandt andet se de vilde monster trucks Mega Wrex, Tiger Shark, Boneshaker, Bigfoot og den helt nye Gunkster.

Forvent en blændende dansefest, spektakulære laserlysshows og Hot Wheels-konkurrencer.

Der vil også være en særlig optræden fra Megasaurus – den kæmpemæssige, bilspisende, ildspyttende og forhistoriske robot, der elsker alt med fire hjul, samt high-flyers fra Hot Wheels Monster Trucks Live, Freestyle Motocross.

Det populære Crash Zone Pre-Show Party begynder 2,5 timer før hver forestillingen, og giver fans mulighed for at komme helt tæt på de store monstertrucks og se de ekstreme designs og den episke størrelse på Hot Wheels Monster Trucks.

Billetter koster mellem 295 kroner og 445 kroner, og der er 100 kr. i rabat på alle alm. billettyper, ikke VIP og Platinum for børn til og med 12 år.

Billetsalget starter fredag 9. september 2022 kl. 10.

Se mere her og find billetter her.

Hvad: Hot Wheels Monster Trucks Live Glow Party
Hvor: Royal Arena, København S
Hvornår: Lørdag 11. februar 2023 kl. 11.30 og 18.30 samt søndag 12. februar 2023 kl. 11.30

Del artikel

Andre læser også