Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vanvittigt: Så mange går tilbage til en fuser

Skaermbillede-2025-12-31-kl.-14.16.00-1024x609
Det ser flot ud, når det er oppe i luften. Mindre flot er det, at hver fjerde københavner kunne finde på at gå tilbage til en fuser. Foto: Arkiv fra Tivoli

Når det nye år skydes ind, sker det for mange med en risikabel vane.

En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker har været tæt på eller direkte gået tilbage til en såkaldt fuser, altså fyrværkeri der ikke er gået af som forventet.

Det er en af de situationer, der oftest fører til alvorlige skader nytårsaften.

Tal fra Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital viser, at over 200 danskere kom til skade sidste nytår.

Alligevel fortsætter mange med at tage chancen, når en raket eller et batteri ikke springer som planlagt.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Gjensidige. Her svarer 24 procent af de adspurgte, at de én eller flere gange har været tæt på en fuser. Blandt unge mellem 18 og 29 år er andelen endnu højere.

En af de største risici nytårsaften


Hos Gjensidige vækker tallene bekymring.

Skadechef Lene Rasmussen peger på, at netop fusere er blandt de farligste situationer med fyrværkeri.

”Det kan virke harmløst at gå tilbage til en raket eller et batteri, der ikke er gået af, men det er en af de største årsager til alvorlige skader nytårsaften. En fuser kan eksplodere, mens du står lige ved siden af eller endnu værre, mens du foroverbøjer dig over krudtet,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at mange af nytårets skader kunne være undgået med helt basale forholdsregler.

”Der sker hvert år skader, som kunne være undgået med simple forholdsregler. Det er utrolig vigtigt at huske beskyttelsesbriller og holde god afstand til fyrværkeri, uanset om du selv tænder det eller blot står og ser på. Og så skal man aldrig gå tilbage til et stykke fyrværkeri, der ikke er antændt ordentligt,” fortsætter Lene Rasmussen.

Unge er særligt udsatte


Undersøgelsen viser, at unge mellem 18 og 29 år oftere end andre aldersgrupper har været tæt på fusere.

Her svarer godt hver femte, at de har oplevet det flere gange inden for de seneste tre år.

Det gør gruppen særligt udsat, når krudtet tændes nytårsaften.

Fem råd der kan forebygge skader


På baggrund af undersøgelsen og skadestallene gentager Gjensidige de vigtigste råd til en mere sikker nytårsaften.

Brug altid beskyttelsesbriller
Brug kun lovligt fyrværkeri
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
Gå aldrig tilbage til en fuser

Undersøgelsen er gennemført blandt 1.006 respondenter i oktober 2025 for Gjensidige.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.