Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vejen til Palmyra: Glytotekets særudstilling bliver kaldt et moderne mesterværk

Af Rasmus Kramer Schou
Vejen til Palmyra på Glytoteket PR Foto
Vejen til Palmyra på Glytoteket PR Foto

6 hjerter i Politiken, 5 stjerner i Berlingske Tidende og 6 stjerner i Kristeligt Dagblad.

Glyptoteket har begået et mesterværk af en særudstilling med deres ‘Vejen til Palmyra‘.

Med interaktive kort, dramatisk belysning, auditive overraskelser og de historisk smukke antikke gravportrætter har de fået den samlede danske anmelderstand til at falde på halen i bar benovelse.

Første gang nogensinde

‘Vejen til Palmyra’ er den første særudstilling i Danmark om kulturen i det antikke Palmyra – en oaseby fra de første århundreder af vores tidsregning beliggende i det nuværende Syrien.

Palmyra blomstrede dengang på grund af karavanehandlen og var en decideret smeltedigel for forskellige kulturer – faktisk antikkens multikulturelle samfund og knudepunkt mellem øst og vest.

En udstilling som rammer vores moderne samfund lige i hjertekulen med nutidens globalisering og kultur-clashes.

Vejen til Palmyra på Glytoteket PR Foto

Oldgammel og moderne på én gang

Glyptoteket ejer verdens største tilgængelige samling af palmyrenske gravportrætter i dag. I udstillingen kan man nyde 120 gravportrætter med en utrolig detaljerigdom,; gravportrætter som desværre er blevet big business.

Mange af Palmyras uvurderlige kulturgenstande er nemlig enten ødelagt eller solgt på det illegale marked i dag.

Terrorgruppen IS har invaderet byen, sprængt antikke ruiner og monumenter og plyndrede for værdier.

Tilbage til Palmyra

Heldigvis har Glytoteket med ‘Vejen til Palmyra’ givet os muligheden for at komme med til den indbydende by og møde karavanerne, der kom gennem Palmyra og som medbragte silke fra Kina, bomuld, krydderier, ædelsten og farvestoffer fra Indien, elfenben fra Afrika, myrra og røgelse fra Arabien og vin, metaller og glas fra vesten.

Ligeså varieret er selve udstillingen, som kommer rundt om hele Palmyra, så vi her, 2000 år efter stadigvæk forstår og bliver mindet om en samtidig forsvundet civilisation og yderst aktuel problemstilling.

Vejen til Palmyra kan opleves frem til 1. marts 2020.

Hvad: ‘Vejen til Palmyra’
Hvor: Glytoteket, Dantes Plads 7
Hvornår: Frem til 1. marts 2020
Hvor meget: 0-115 kr.
Hvordan: Læs mere her

Vejen til Palmyra på Glytoteket PR Foto

Del artikel

Andre læser også