Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til fordel for indlagte børn i Danmark: Velgørende catwalk vender tilbage

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Siden 2019 har kendte personligheder trådt op på catwalken for at hjælpe med at sprede mere leg og bevægelse til indlagte børn. 

Det sker, når Jesper Høvring og Sarah Zobel inviterer til Charity Catwalk til fordel for Legeheltene. 

I år går det løs fredag d. 7. oktober – og denne gang i samarbejde med mode- og livsstilsplatformen Zalando.

Kendte modeller står klar

Smukt tøj, et sprudlende humør og lyden af lækre toner. 

Dét er hvad, der kan forventes, når designer Jesper Høvring og psykolog og forfatter Sarah Zobel for fjerde år i træk samler et hold af kendte ansigter og dygtige musikere omkring catwalken. 

Charity Catwalk, der afholdes til fordel for Legeheltene, løber denne gang af stablen fredag d. 7. oktober kl. 18.00 på det eksklusive hotel Villa Copenhagen i hjertet af København.

Når Charity Catwalk skydes i gang, bydes der velkommen til en række kendte personligheder, der har sagt ja til at være model for en aften i den gode sags tjeneste. 

På catwalken i år står bl.a. skuespiller Cecilie Stenspil, bagedyst-deltager Frederik Haun, danser Nicky Andersen, influencer Mette Marie Lei Lange samt tv-værterne Mille Gori og Cecilie Hother klar til at give den gas i de flotteste sæt tøj. 

Aftenen krydres herudover med musikalske indslag fra bl.a. Jimilian.

Der er med andre ord lagt op til en aften spækket med god stemning.

Jesper Høvring (tv) og Sarah Zobel (th). Foto PR

Støt et godt formål

Siden starten i 2019 er Charity Catwalk afholdt sammen med Børneulykkesfonden, der står bag Legeheltene. 

Efter showet doneres overskuddet direkte til Legeheltene, der hver dag er til stede på de danske hospitaler for at sprede aktiv leg og bevægelse til de indlagte børn. 

Legeheltene er et initiativ startet af Børneulykkesfonden og har til formål at skabe et frirum for indlagte børn i alderen 1-14 år.

I år får eventet endnu partner – nemlig mode- og livsstilsplatformen Zalando, der ser frem at være en del af Charity Catwalk. 

Hos Børneulykkesfonden glæder man sig også til det nye samarbejde, der skal sikre endnu mere leg og bevægelse til landets indlagte børn.

Billetter til showet koster 450 kr. + gebyr, og kan købes lige her.

Billetprisen inkluderer entré, velkomstdrink, lækkerier og en goodiebag til en værdi af over 1.000 kr.

Hvad: Charity Catwalk 2022
Hvor: Hotel Villa Copenhagen
Hvornår: Fredag d. 7. oktober kl. 18.00

Del artikel

Andre læser også