Verdens mindste stormagasin er åbnet: 12 afdelinger på kun 44 kvm.

Verdens mindste stormagasin er åbnet i København.
Nærmere bestemt på Vester Farimagsgade 6 lige ved Vesterport St.
I stormagasinets kun 44 kvadratmeter er der både kaffebar, boghandel, vinafdeling, køkkenafdeling, boligafdeling, antikvariat, bibliotek, gårdbutik, antik, delikatesse, kiosk og galleri.
“Jeg synes det er skægt at have mange forskellige ting. Udvalget kommer til at skifte løbende,” fortæller Rie Holdum, som har åbnet det lille stormagasin.
“Det er lidt sjovere end ‘bare’ at have kaffebar. Der må gerne være noget at kigge på.”

Kaffen er fra Øristeriet, bøgerne fra Forlaget Gladiator, og der er økologisk naturvin og cider fra Vexebo Vin.
Åbningstiderne er alle dage fra kl. 10-15.
God shopping!