Verdensstjerne køber hus i København: Se den 14 millioner dyre bolig her
I sidste uge blev det offentliggjort, at verdensstjernen, Lily Collins, har købt en bolig i København.
Lily Collins er en amerikansk skuespiller, datter af den kendte sanger Phil Collins og bl.a. kendt for hovedrollen i Netflix-serien, ‘Emily in Paris’.
Hendes og mandens, Charles McDowell, nye bolig er indkøbt til den nette sum af 14 millioner og befinder sig i Kartoffelrækkerne på Østerbro.
Der er tale om et byhus på 182 kvadratmeter, der er i flere etager.
Huset har fem værelser og en lille, fin gårdhave.
Det charmerende byhus har de købt af filminstruktør Pernille Fischer Kristensen og forfatter Kim Fupz Aakeson.
Det vides endnu ikke, om parret kommer til at bo fast i Danmark, men i beskrivelsen af deres firma, der har fået navnet Case Study Copenhagen, der har overtaget huset, står der, at man vil bruge firmaet til flere formål.