Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vesterbros nye luksushotel åbner kontrastfyldt restaurant

Af Rasmus Kramer Schou
Kontrast Villa Copenhagen PR Foto
Kontrast Villa Copenhagen PR Foto

Der sker virkelig noget på den gamle Postgrund lige ved Hovedbanegården.

Meget forsvinder fra Københavns overflade for at gøre plads til syv nye tårne i højden 28 og 115 meter – hvilket vil gøre det til byens højeste bygning.

Hele Postgrunden skulle gerne stå færdig i 2023, men der kommer delmål undervejs – blandt andet Villa Copenhagen, byens nye luksushotel, der allerede åbner i foråret 2020.

Deres dyreste suite – på 104 kvadratmeter – koster for øvrigt 55.000 kroner pr. nat.

Læs også: Her skal stjernerne bo: Københavns nye luksushotel har en suite til 55.000 pr. nat

Foto: PR skitser

Ny kontrastfyldt restaurant
Et sted der til gengæld bliver en del mere til at betale er hotellets nye restaurant.

Den åbner 1. april og har fået navnet Kontrast.

Restauranten kalder sig selv et kosmopolitisk brasserie som, qua navnet,  bl.a. fokuserer på kontrasten mellem smagsnuancerne fra rene, lokale råvarer og krydderier fra Sydeuropa og Nordafrika.

Derudover afkrydses alle de tjek-bokse, som en moderne restaurant i dagens København skal overholde: Årstidsbaserede og økologiske råvarer.
Bæredygtigt produceret kød og fisk – fra lokale producenter.
Sharing dinner-family style.
Priser hvor alle kan være med.

Læs også: Overblik: De her vilde restauranter åbnede i København 2019

Kontrast Villa Copenhagen PR Foto

Kosmopolitisk smeltedigel
”Med Kontrast skal vi dyrke forskellighederne og turde at skabe kulinariske oplevelser, som udfordrer og skubber til grænserne. Her vil smage af Tyrkiet og Marokko, men også af Danmark og mit eget hjemland Sverige,” fortæller køkkenchefen Tore Gustafsson.

“Konceptet for Kontrast handler i bund og grund om at skabe samvær og oplevelser, hvor der deles retter fra diverse kulturer på tværs af bordet. Kontrast er en kosmopolitisk smeltedigel, hvor vi hele tiden arbejder med respekt for de råvarer, vi bruger og ikke går på kompromis med den gode smag,” forklarer køkkenchefen.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er de bedste mellemklasse restauranter

Hvad: Restaurant Kontrast
Hvor: Centralpostbygningen på Bernstorffsgade
Hvornår: Åbner 1. april 2020
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Kontrast Villa Copenhagen PR Foto

Del artikel

Andre læser også