Legendariske bands tilføjet: Vi Elsker 90’erne afslører nye store navne
Vi Elsker 90’erne rammer Rødovre med den store premiere lørdag d. 21. maj samt 13. august i Næstved og Hillerød, og det bliver med fuldt tryk.
Verdens største 90’er fest har netop afsløret en række nye store navne til plakaten, som kommer til Tivoli Frihedens nye store scene.
Blandt andet har man gendannet legendariske Bomfunk MC’s og føjet yderligere 9 navne til det store Line-Up.
Her har man annonceret Alice Deejay, 5ive, Cartoons, Darren Bailie of the Guru Josh Project, Sukkerchok samt pladeaktuelle Chief 1, der sammen med Snap!, Dr. Alban og Haddaway spiller et særligt HEROES SET, en del af den turnerende festkaravane.
Det skriver Vi Elsker i en pressemeddelelse tirsdag.
De 10 tilføjede artister til dette års Vi Elsker 90’er-tour, kommer fra nær og fjern fra det europæiske kontinent og supplerer det allerede stjernebesatte line up med en bred vifte af subgenrer af den dagsordensættende dansemusik fra 90’erne og 00’erne.
Dagens tilføjelse af navne består således både velkendte hitsværvægtere, gendannede debutanter, tilbagekomst af en original sanger og danske musikalske perler.
Tidligere har man også annonceret navne som Blue, Maxi Jazz fra Faithless, Coolio, East17 og mange flere.
Freestyler gik amok
Bomfunk MC’s Finland og hip-hop er ikke to ting, man normalt forbinder med hinanden, men med Bomfunk MC’s giver det perfekt mening.
Gruppen lagde mikrofonerne på hylden i 2005, men fandt dem frem igen sammen i 2019 bl.a. for at tilslutte sig Vi Elsker 90’erne-touren i 2020.
Denne forestående comeback-tour for Bomfunk MC’s blev af gode grunde ikke til noget, men nu kan de endelig opleves igen i Danmark til, hvad de selv beskriver som den første, men formentlig samtidig nok også sidste tour.
Særligt ”Freestyler” fik dansegulve til at eksplodere.
Cartoons
Cartoons er tilbage i en ny holdopstilling. De blev gendannet til Vi Elsker 90’erne i 2018 og har været efterspurgt af publikum lige siden.
Nu kommer nu tilbage og giver en række festeksplosivt farverige shows. Det går ofte under radaren, men Cartoons er faktisk ét af de bedst sælgende danske bands nogensinde med mere end to millioner plader og cd’er langet over disken gennem tiden.
Alice Deejay
Den hollandske gruppe af DJ’s og producere inklusive sangerinde Judith Pronk er tilbage med original besætning.
Det er intet mindre end et scoop, da Judith Pronk kun medvirker på ganske få jobs på Alice Deejays comeback-tour i 2022, så Vi Elsker-publikummet bliver i den grad forkælet.
I slutningen af 90’erne solgte Alice Deejay mere end én million albums og fem millioner singler, og fik hele verden til at synge med på især hittet ”Better off alone”.
HEROES SET feat. Snap!, Dr. Alban og Haddaway Presented by Chief 1
Chief 1 er endnu engang vært for et legendarisk set med nogle af de mest toneangivende 90’er-stjerner.
I 2022 tegner det til at blive det mest legendariske HEROES SET, når han slår tonerne an sammen med Snap!, Dr. Alban og Haddaway.
Det er uden diskussion tre af de allerstørste 90’er-artister overhovedet. Bedst sælgende, mest efterspurgte, mest karismatiske samt mest spillede i radioer, på diskoteker og til fester, og hvis man kan tale om dansemusikalske kronjuveler, så funkler de tre blandt de klareste.
Chief 1 kommer til at være DJ for Snap!, Dr. Alban og Haddaway, hvor publikums dansesko i den grad vil blive slidt ned til sålerne når ”Rhythm Is A Dancer”, ”Sing Halleluja” og ”What Is Love” brager ud over festivalpladsen.
5ive
Fra 1997-debutsinglen ”Slam Dunk (Da Funk)” over ”Everybody Get Up” og til i dag har britiske 5ive solgt mere 1,6 millioner albums og 2,4 millioner singler i UK og i forlængelse af succesen efterladt sig antal tilsvarende antal smeltede fanhjerter med deres charmende smilende live-optrædener.
Ud over imponerende salgstal og en dedikeret fanskare vandt 5ive også musikbranchens hjerter med et stort antal priser til følge, bl.a. fem Smash Hits Awards, en Brit Award, og en MTV Award.
Darren Bailie of the Guru Josh Project – Det bliver et brag af en fest, når Darren Bailie of The Guru Josh Project for første gang skal spille til Vi Elsker-festivalerne.
Darren Bailie er ligesom tidligere annoncerede Blue en af de kunstnere på 2022-touren, der kommer til at tage Vi Elsker-festivalen ind i 00’erne, som fakkelbærer for at videreføre 90’ernes stolte dance music-tradition.
Dansemegahittet ”Infinity” har i en 2008-mixudgave mere end 164.000.000 (!) visninger på YouTube, og vil til de syv Vi Elsker 90’erne-shows få tusinder og tusinder af publikummere til at bryde ud i fællesdans.
Blümchen
Det er ikke nyt med hårdthittende tysk dansemusik til Vi Elsker 90’erne, men det er alligevel ikke hver dag, at det bliver fremført på tysk, som Vi Elsker 90’erne-debuterende Blümchen gør det.
Der er dog ingen grund til bekymring, selv hvis bøjning af uregelmæssige tyske verber ligger noget tilbage i tiden, for ikke at kunne stemme i på omkvædene til ”Herz an Herz”, ”Boomerang” og ”Heut ist mein Tag”.
Sukkerchok
Du husker måske numre som ”Hvor som helst, når som helst”, ”Det’ det” og ”Besat”, der storhittede i 2009 og 2010.
Måske husker du også de tre farvebomber der stod bag, Malene Qvist, Kat Stephie og Inez Gavilanes.
Sukkerchok udgav deres første album i 2009, der solgte til platinstatus. Førstesinglen ”Hvor som helst, når som helst” var titelsang til Paradise Hotel og blev det tredjemest spillede nummer på de danske radiostationer.
Billetsalget til alle syv shows er startet og foregår via Vi Elsker 90’erne her
Tourplan
• 21. maj: Rødovre
• 4. juni: Aalborg
• 13. august: Næstved og Hillerød
• 20. august: Aarhus og Holstebro
• 27. august: Odense
Blue, Coolio, East 17, Toybox, Pulsedriver, Dario G, Paradisio, Crystal Waters, DJ Sash! vs. Jay Frog (ex- Scooter member), DJ Encore, Janice Robinson (Livin’ Joy), Maxi Jazz (Faithless), Solid Base, Robin S.