Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se videoen: Sådan så det ud da penisblomsten sprang ud i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Penisblomsten i Botanisk Have. Foto: PR
Penisblomsten i Botanisk Have. Foto: PR

For en uges tid siden skete det, som mange blomsterentusiaster havde set frem til.

Den særlige blomst Amorphophallus titanum, der også går under navnet ligblomsten eller penisblomsten, sprang ud i Botanisk Have i København.

Den store plante bor i Palmehuset i Botanisk Have og er hvert andet år en stor attraktion.

I naturen kan der gå op til 15 år mellem, at Amorphophallus titanum blomstrer, men her i København passer Botanisk Haves dygtige gartnere så godt på blomsten i Palmehusets beskyttende omgivelser, at den blomstrer hvert andet år.

En fæl stank

Amorphophallus titanum kaldes ligblomsten eller penisblomsten på grund af henholdsvis plantens brutale stank af lig og falloslignende udseende.

Nåede du ikke forbi Botanisk Have, da ligblomsten foldede sig ud i fuldt flor, har du nu chancen for at se, hvordan det så ud.

Botanisk Have har nemlig offentliggjort en timelapse-video, der viser begivenheden.

I videoen kan man se, hvordan blomsten i løbet af en uges tid gik fra en højde på 161 cm og et hylsterblad på 110 cm i diameter til at være faldet sammen og på vej til at visne.

Se videoen herunder eller på Botanisk Haves Facebook-side.

Del artikel

Andre læser også