Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Videoer fra 7-Eleven går viralt: Har Umut en pointe?

Af Michael Qureshi

Smittetallene svinger for tiden, og myndighederne har forlænget restriktioner i hele landet med mundbind på restauranter og lukketider præcis klokken 22.00 resten af måneden.

Men de seneste dage har man overalt på sociale medier kunne se, hvordan især yngre mennesker stimler sammen foran 7-Eleven og andre kiosker rundt omkring i København, så snart klokken slår 22.00.

De fleste af dem har nok siddet på barer og andre udskænkningssteder, og nu skal der så købes ind til videre fester rundt omkring i private hjem.

Gigantiske køer hvor folk står tæt

Instagram-kongen Anders Hemmingsen har også lavet sjov med, at køerne er gigantiske uden for især 7-Eleven i københavnske bydele lige efter klokken 22.00.

I køerne står folk tæt, og der er ikke et krav om mundbind der.

Nu sætter kendis-kokken Umut Sakarya så ord på den frustration som han føler som restauratør omkring den situation.

Han har selv filmet en video med mange mennesker samlet uden for 7-Eleven, og stiller så spørgsmålet. Hvor er det logiske i det?

“Sådan ser der ud, når man lukker alle barer og restauranter kl 22:00.

En hele masse mennesker samlet omkring 7-Eleven og andre kiosker, uden afstand, uden mundbind og uden kontrol.

De må gerne, men jeg må ikke have mine gæster som jeg plejer, selvom vi overholder og fuldfører alt det, der bliver krævet af os. Kom nu venner, det her er da for åndssvagt,” skriver Umut på Facebook.

Fanget i politisk spil

Et andet sted uddyber han kritikken rettet mod regeringens håndtering med mange forskellige regler, og han taler nok for en stor del af restaurationsbranchen.

“Det føles som om, at hele Corona-håndteringen er gået hen og blevet til et politisk spil med regler med regler uden virkning, som fører os ud i symbolpolitik uden effekt.

Jeg skriver det her for de tusindvis af mennesker, som dagligt arbejder i brancen, som har levet i uvished, om hvorvidt de mister deres job i morgen, og for dem som allerede har mistet deres job. Det her cirkus må stoppes.”

I København har vi allerede set en lang række konkurser på kendte restauranter, mens andre har trukket stikket i tide, inden konkursen kommer ramlende.

Del artikel

Andre læser også