Vidste ikke hvad han havde fundet: Er Københavns Universitet det nye Jurassic Park?
Du skal 40 millioner år tilbage i tiden for at blive stukket af den myg, som i disse dage er det helt store samtaleemne på KU.
Her undersøgere forskere nemlig en myggeart opdaget i et ældgammelt stykke rav.
Læs også: For 50 år siden fik de en god idé: Nu fejrer Københavns mest kendte bar i et apotek jubilæum Men faktisk er det 60 år siden ravstykket igen så dagslys, da en vestjysk ravsamler fandt det – uden at vide, hvad han reelt stod med i hånden.
De fleste kan huske biografbaskeren fra 1993, hvor Wayne Knight sætter hele verdens sikkerhed på spil ved at sælge ud af hemmelighederne fra Jurassic Park, der har skabt levende dinosaurer ud af DNA fra netop myg fanget i harpiks, som den den heldige jyde fandt 40 millioner år senere.
Helt så galt går det forhåbentlig ikke i hjertet af København, hvor forskere fra Statens Naturhistoriske Museum har haft muligheden for at føje en ny forhistorisk myggeart til familien af insekter.
Forskerne har nemlig fundet det første fossil af en sjælden myggeart, som har fået navnet Robsonomyia henningseni, i en klump baltisk rav, og som ikke før har været undersøgt.
Ravklumpen har ligget gemt i museets 70.000 stykker store ravsamling, indtil den for nylig blev fundet frem fra gemmerne og underkastet en grundig undersøgelse. Her var et polsk hold af insektspecialister i stand til at identificere myggen indeni som en uddød art i en sjælden slægt af rovsvampemyg. En myggeslægt, der kun har nulevende arter i Hokkaido, Japan og i Californien, Nordamerika.
“Det er første gang nogen finder et fossil med myg fra den her slægt, som vi ellers kun troede levede i Japan og Nordamerika. Fundet viser at denne type af myg altså også var udbredt i Europa i tidligere tiders klima og det giver os ny viden om, hvordan myggen har spredt sig på Jorden,” forklarer Alicja Pełczyńnska, Ph.D.-studerende ved Łódź Universitet og Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Myggens navn
På baggrund af analysen vurderer forskerne, at myggen for 35-40 millioner år siden er fløjet rundt i enorme fyrretræsskove i det område, vi i dag kalder Skandinavien. Her er myggen blevet fanget i en klump harpiks på et træ, som floder, havstrømme og gletsjere i den sidste istid senere har ført med sig hele vejen til Vesterhavet.
“Her fandt en Vestjysk ravsamler ved navn C.V. Henningsen ravklumpen tilbage i 1960’erne. Han solgte den til Statens Naturhistoriske Museum sammen med resten af hans samling. Da myggearten ikke er beskrevet før, har vi opkaldt den efter ham, og den hedder derfor Robsonomyia henningseni,” siger Lars Vilhelmsen.
Forskerne mener, at den nye myg er et slags ”missing link”, der binder to sjældne nulevende slægtninge, der kun findes i henholdsvis Japan og USA, sammen. Afstanden over landjord har ellers har været et mysterium for forskerne, men det nye fossil viser at vejen kan have gået over Europa.
“Indtil nu har vi haft en underlig fordeling af den her myggeslægt med mange tusinde kilometer imellem. Derfor giver det mening at vi nu finder den i Europa, som ligger cirka midt imellem Japan og Nordamerika,” siger Alicja Pełczyńnska.
Opkaldt efter ravsamler Henningsen
For at blive klogere på myggen indkapslet i rav, startede forskerne med at pudse ravklumpen helt blank og gennemsigtig, da den var sløret og svær at se igennem efter de mange år i havet.
Herefter kunne de ved hjælp af et avanceret kamera og et spektrometer, som bruges til at lave et kemisk fingeraftryk af ravet, bekræfte det som baltisk rav, undersøge fossilet og artsbestemme insektet. Og den del af processen foregår ved at nærstudere hannernes kønsdele, som oftest har forskellige særpræg.
“Insekter parrer sig ende mod ende og det stiller visse krav til deres kønsorganer. Hannen har derfor vedhæng eller tænger ved siden af den egentlige penis, som den bruger til at holde hunnen fast under parring. Det er bl.a. formen på de her tænger, vi har brugt til at identificere den med,” forklarer Lars Vilhelmsen, lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum.
Ingen DNA som i Jurassic Park
Øv!
Selvom rav for forskere er en fantastisk naturlig tidskapsel, der med sin beskyttende laminering bevarer insekter og planterester fra fortiden og gør os klogere på, hvordan Jorden så ud helt op til 230 millioner år tilbage i tiden, går der ikke science fiction i den.
Forsøger man at befri insekterne fra ravet, så forsvinder de.
Derfor er der ifølge Lars Vilhelmsen heller ikke noget blod eller DNA fra fortidens dyr der kan suges ud af myggen, så vi igen kan bringe dem til live, som det bliver gjort i Jurassic Park-filmene.
”Stort set alt det organiske materiale i myggen er for længst blevet nedbrudt, så det er kun en hul skal. Prøver man på at fjerne den fra ravet smuldrer den bare. Derfor er det bedste, vi kan gøre at studere den inde i ravet. Insekter fanget i rav kan studeres næsten lige så præcist, som deres nulevende slægtninge ved hjælp af mikroCT-scanninger,” forklarer Lars Vilhelmsen.
