Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Ugens tip: Vild ginbar er det rene paradis for gin og tonic-fans

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Er du glad for en lille gin og tonic, så er du helt sikkert ikke den eneste.

Denne Ugens tip i hvert fald til dig, der elsker den simple men altid populære drink.

Vi skal en lille tur til byens mest gennemførte ginkoncept, som du finder på hele tre forskellige lokationer i København.

Gin og tonic-bibel

På Studiestræde, på Halmtorvet og på Christianshavn finder man ginbarerne under navnet Two Socks, og de er glade for gin.

Sådan – rigtig glade.

Inden for bliver du mødt af noget, der minder om intet mindre end en gin og tonic-bibel.

I den tykke bog finder du over 100 forskellige gin og tonics, hvor af ginnen kommer fra mere end 50 forskellige destillerier over hele verden.

Foto PR

Alle drinks er sammensat helt unikt, og vi lover, at der er noget for enhver smag.

Uanset om du foretrækker en sød og frugtig version, en nytænkende eller den helt traditionelle.

Fællesnævneren for alle typer gin er, at de er tilsat enebær. 

Udover enebær kan ginnen dog være tilsat mange andre ingredienser, og netop derfor findes der også en lang række forskellige typer gin med forskellige smagsnuancer.

Foruden de karakteristiske smagsnoter fra enebær, kan gin nemlig indeholde mange andre smagsnoter og duftnoter fra forskellige botanicals (smagsgivere), som er tilsat før eller efter destilleringen. 

Foto PR

De forskellige botanicals i ginnen, men også måden ginnen er destilleret på har således indflydelse på den endelige smagsnuance i ginnen.

Meget gennemført

Der er ingen tvivl om, at hos Two Socks er gin og tonic næsten en hel videnskab.

De har i hvert fald gjort sig ekstraordinært umage for at lave nogle spændende smagskombinationer, som du ikke ser alle steder.

Her er en gin og tonic meget langt fra ’bare’ en gin og tonic.

Når du bestiller en drink, så bliver både gin og tonic præsenteret nøje ved bordet, så du får forståelse for hvad de kan hver især, sammen og hvorfor de to netop er parret.

Prisen på en gin og tonic ligger typisk mellem 120-140 kr.

Hvad: Two Socks
Hvor: Studiestræde 48, 1554 København V, Halmtorvet 10, 1700 København V og Sankt Annæ Gade 5
1416 København K
Hvornår: Se åbningstider for den enkelte bar her

Del artikel

Andre læser også