Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild pris: Eksklusiv palævilla stryger ind som en af landets dyreste til salg

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Mai Mouselle, Anna Reventlow ejendomsformidling
Foto: Mai Mouselle, Anna Reventlow ejendomsformidling

Det kan godt være, at Danmark på mange måder er et lilleputland; for eksempel når det gælder befolkningstal, BNP og naturkatastrofer, men boligmarkedet kan stadig mønstre nogle udbudspriser, der i den grad siger spar to.

Landets dyreste hus inde midt i København koster eksempelvis svimlende 100 millioner kroner, og så er der netop kommet en kæmpestor palævilla til salg i Klampenborg for intet mindre end 65 millioner kroner.

Et massivt prisskilt, der sikrer ejendommen en tredjeplads over landets dyreste villaer på markedet. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Det luksuriøse hjem er en patriciervilla, hvis 346 kvadratmeter – plus yderligere 187 i kælderen – for nylig har gennemgået en gennemgribende modernisering, som har efterladt en ”blændende perle af ekstraordinær elegance”, som ejendomsmægler Anna Reventlow beskriver det i salgsmaterialet.

Udover syv værelser får du også en frodig have, et automatisk jerngitter, der åbner til en brostensbelagte indkørsel og blot 100 meter fra Øresund.

Mange nye dyre huse på markedet

Selvom det generelle boligmarked har taget en drejning og sat tempoet gevaldigt ned i 2022 efter to overstyrede coronaår med vilde prisstigninger og tusindvis af handler, så lider liebhavermarkedet tilsyneladende ingen kvaler.

I hvert fald er over halvdelen af de ti dyreste huse på det offentlige boligmarked lige nu kommet til salg i år.

Syv af de kostbare boliger på top-ti har nemlig ikke været til salg i længere tid end maks fire måneder.

Det viser Boliga.dks udbudshistorik.

Tiendepladsen og de ”billigste” bud på listen indtages af to huse i Holte og Kongens Lyngby, der begge koster 42 millioner kroner:

Det ene er en 428 kvadratmeter stor luksusvilla fra 60erne, der har været igennem en gennemgribende restaurering.

Det andet er et 246 kvadratmeter stort nybyggeri fra 2021, der ligger ned til Lyngby Sø.

Se den vilde palævilla i Klampenborg her

Del artikel

Andre læser også