Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vilde tal om Jul i Tivoli: Hver dag tændes en million lys i Tivoli

Af Michael Qureshi
Foto PR
Foto PR

Lyset i Tivoli er en stor del af oplevelsen i den mørke tid.

Hver dag bliver der tændt en million lyspunkter i Tivoli for at lyse Haven op og bidrage til julestemningen.

Alene ved Tivoli Søen kan gæsterne opleve lysmagien med de oplyste træer, som er iklædt 60.000 lyspunkter.  Alene i forlystelseshavens piletræer er der placeret 300.000 lyspunkter.

Der er i alt sat 45 kilometer lyskæder op i år, hvor hvert lys sidder med 10 centimeters mellemrum.

Stien fra Hovedindgangen og ned i Haven bliver oplyst af i alt 3.000 lyspunkter for, at gæsterne kan komme tæt på den særlige lysmagi i mørket.

3.700 pærer lyser op på Nimbs facade, tårne og kupler på taget.

Nimb er blandt de populæreste selfie-steder i Tivoli sammen med Tivoli-Søen.

I år er der ovenikøbet et Swarovski-juletræ med 3.000 krystaller der lyses op.

 

Selv Dæmonen er pyntet med lys

Glassalen er blevet bundet ind i en 560 meter lang kæde med i alt 10.000 lys. Der er placeret 130.000 lyspunkter i de i alt 3,5 km lange granguirlander, der slanger sig rundt i Haven.

Dæmonen er pyntet op med 5.550 aktive lysdioder. Der er placeret 3600 småkupler med lys i placeret på Det japanske Taarn og de små bygninger ved siden af.

De 2340 stk. lamper, der oplyser lysbuerne langs søbredden understøtter sandheden om at der er lys i mørket.

Alt strømmen til de mange lys i Tivoli er på grøn-strøm hentet produceret af vindmøllerne ved Avedøre Holme.

Efter Jul i Tivoli bliver alle lyskæderne der tages ned affaldssorteret og bortskaffet separat, ligesom alt andet affald i Tivoli.

Tivoli køber grøn strøm til de mange lys.

“Vi kan selvfølgelig ikke styre præcis, hvor strømmen kommer fra, men det kunne være fra Ørsteds vindmøller ved Avedøre Holme, hvor den ene har kælenavnet Tivoli-vindmøllen,” lyder det fra Tivoli.

Her er 24 sjove fakta om Jul i Tivoli

  • Hver dag tændes der for 1. mio lys under Jul i Tivoli.
  • Hver af de 100 Lucia-piger bærer et 2 meter langt rødt silkebånd bundet om taljen, når de deltager i Lucia-optoget den 13. december.
  • 3000 krystaller til en værdi af en million kr. er hængt på Swarovskis juletræet foran Nimb.
  • I 2018 var der 284.000 turister på besøg i Carstensens Have under Jul i Tivoli.
  • Årets forlystelsesgave bliver rutsjebanen Mælkevejen der har kostet 55 mio kr.
  • Der blev serveret 6000 honninghjerter bagt med Tivoli-honning i Honningkageslottet i 2018.
  • 70.000 julekugler bidrager til julestemningen i Tivoli.
  • For 8. gang står Dronning Margrethe bag scenografi og kostumer til en ballet i Tivoli. Denne gang er det Snedronningen i Koncertsalen.
  • I Grøften bliver der under Jul i Tivoli spist 105.600 skiver rugbrød, der skylles ned med 9000 liter juleøl.
  • Det har taget 3 dekoratører 10 dage at klargøre Swarovski juletræet med 3000 krystaller.
  • Under Jul i Tivoli åbner forlystelseshaven klokken 11:00, når Rådhusklokkerne slår.
  • Under Jul i Tivoli får 12 Tivoli-gardere på 9 år deres debut i den røde uniformsjakke. Tivoli-Garden har i år 175-års jubilæum.
  • Det 13 meter høje juletræ foran Koncertsalen er iklædt 235 kæder med 35.250 lyspunkter. Det har taget 5 medarbejdere 6 dage at pynte træet.
  • Lørdag den 14. december er i år en af de helt store julefrokostdage i Tivoli.
  • Årets Fyrværkerifestival afvikles for 15. gang og er i år udvidet med en ekstra dag til fire dage.
  • Julegaven til rutsjebanefans er Mælkevejen, der har en højde på 16 meter, udsætter gæsterne for 3,6G og har en topfart på 36 km.
  • 3.017 lysende pærer oplyser Nimbs facade, tårne og kupler.
  • Tivoli-Gardens fanevagter bærer ægte geværer under parade. Geværerne er dansk produceret på Tøjhuset i 1880´erne.
  • I restaurant Grøften bliver der spist ca. 19 meter rugbrød i snit om dagen under Jul i Tivoli.
  • Tivolis julesæson har siden starten tilbage i 1994 haft 20.500.000 gæster.
  • 21.400 hyacinter sætter et duftende præg på juleoplevelsen i Carstensens Have.
  • Der bliver serveret 50.000 stykker med fiskefilet og gæsterne spiser tilsammen 2.700 kg flæskesteg i Grøften under Jul i Tivoli. Velbekomme.
  • Jul i Tivoli har som sæson 25-årsjubilæum. Det hyldes under dette års Fyrværkerifestival, der skydes i gang første juledag.
  • 26.389 kopper skoldvarm gløgg blev der solgt fra Tivolis egne udskænkningssteder 2018.

 

Del artikel

Andre læser også