MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Vildeste Tour de Chambre: København inviterer 23.000 studerende på visit-tur og til havefest

Af André Bentsen
Sommerferien er slut og 23.000 nye studerende og lærlinge starter på et nyt studium. Den slags skal da fejres med en Tour de Chambre, mener kommunen. Foto: André Bentsen
Sommerferien er slut og 23.000 nye studerende og lærlinge starter på et nyt studium. Den slags skal da fejres med en Tour de Chambre, mener kommunen. Foto: André Bentsen

Det her er nyt!

For første gang nogensinde træder Københavns Kommune ind i debatten om rusturer og inviterer nye studerende til en kæmpe havefest i Enghaveparken.

Derudover får byens nye studerende, elever og lærlinge som noget helt særligt gratis adgang til en lang række kultursteder i byen.

Det fremgår af en pressemeddelelse tidligt onsdag morgen.

Her forklarer kommunen, at der i alt er 23.000 nye studerende, elever og lærlinge, der netop nu starter på en ny uddannelse i København.

Festen skydes igang af kunstnere som JJ Paulo og Julie Pavon 11. september og er kun for nye studerende, elever og lærlinge.

Tour de Chambre giver gratis adgang til mange forskellige kulturinstitutioner hele dagen den 11. september.

Københavns Museum, Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal, Amalienborg, Bakkehuset, Christiansborg Slot, Cisternerne, Kongernes Lapidarium, Design museum Danmark, Home Of Carlsberg, DAC, Medicinsk Museion, Naturhistorisk Museum, Rosenborg Slot, Storm (Storm P museet), Arbejdermuseet.

“Samme dag får de nye studerende gratis adgang til en lang række kultursteder i byen som Thorvaldsens Museum, Cisternerne, Designmuseet, Amalienborg, DAC med flere. Dermed er der lagt op til en helt særlig velkomst til studielivet,” skriver Københavns Kommune.

Havefesten i Enghaveparken bliver en endagsfestival med mad, drikke og musik fra JJ Paulo, Julie Pavon og ØNDI. Armbåndet, der giver adgang til havefesten, kan afhentes tirsdag den 10. september kl. 15:00-19:00 på tapperiet BRUS på Nørrebro eller Byhaven Pumpehuset på Vesterbro. På selve dagen kan de også hentes i Enghaveparken. Det er også armbåndet, der giver gratis adgang til kulturstederne.

Hvor: Enghaveparken, 1758 København

Hvornår: Den 11. september kl. 15.00-22.00

Hvem: Alle nye elever, lærlinge eller studerende i København kan komme med til Tour de Chambre. De skal fx enten gå på KEA, KU, DMJX, KUA, CBS, ITU, DTU, AAU, SOSU H eller være i lære som elev eller lærling. Der er i alt 5.000 armbånd.

Deltagere i Tour de Chambre har mulighed for at købe en billig DOT 1-dags Tour de Chambre-billet

Del artikel

Andre læser også