Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vildt kokketræf: Spis gourmet og støt Venezuela

Af Rasmus Kramer Schou
SOSVenezuela PR Foto
SOSVenezuela PR Foto

Det går ikke særlig godt i Venezuela, for nu at sige det mildt.

Vi skal ikke ind i en længere politisk analyse, men det sydamerikanske land, med nogle af verdens største oliereserver, er på randen af borgerkrig.

Så store plask i de internationale farvande giver skvulp helt herovre i lille Danmark.

Her arbejder Karlos Ponte nemlig på den fremragende lille perle ‘PMY’ bag Det Kongelige Teater.

Han er fra Venezuela, ligesom flere medarbejdere fra hans restaurant også er.

De seneste par år har de kunne følge udviklingen i deres hjemland med tiltagende bekymring – og samtidig fået flere venner og familie ud af landet.

Men de er slet ikke færdige.

Læs også: Guide: Her er de største Københavnske restaurantåbninger i 2018

Spis og støt

Næste skridt bliver en støtteaften for sultne i Venezuela.

Det sker igennem et vildt kokketræf her i København, som bliver holdt mandag d. 10. juni på Restaurant Bæst på Nørrebro, lige overfor Empire Bio. Det sker i samarbejde med Restaurant Taller.

Aftenen hedder SOSVenezuela Charity Dinner og alle midler går til ‘Barriga llena Corazón Contento foundation’, som hver dag skaffer mad til den sultende befolkning.

Deltagelse står i 1500,- som gælder både fuld vinmenu og gourmetmenu fra nogle af landets bedste kokke, som selvfølgelig alle arbejder af ren og skær næstekærlighed.

Læs også: Vild nyhed: København får nyt kæmpe madmarked i Boltens Gård

Line up og menu:

Snacks bliver lavet af komiker og madentusiast Simon Jul Jørgensen i samarbejde med Henrik Dall, Jonathan Soriano, Luis More & Karlos Ponte.

Bleak Roe and cured egg yolk by Mette Brink Søberg (Noma)

White asparagus with smoked osietra sturgeon by Kristian Baumann (108)

Scallops with horseradish, mussels and beach herbs by Brian Mark Hansen (Søllerød Kro)

Lamb Tartar by Jonas Mikkelsen (Hotel Frederiksminde)

Summer Dashi by Henrik Jyrk (Restaurant IBU)

Morels, onions and yuzu kosho by Eric Vildgaard (Restaurant Jordnær)

Venezuelan pulled beef, Carne Mechada by Karlos Ponte & Luis Moreno Peña (Restaurant Taller)

Caviar – apple – pine by Morten Krogholm (Restaurant Kokkeriet)

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvad: SOSVenezuela Charity Dinner
Hvor: Bæst, Guldbergsgade 19, Nørrebro
Hvornår: Mandag 10. juni kl. 17.30
Hvor meget: 1500,- pr. person for fuld vinmenu og 8 retter
Hvordan: Book billetter lige her

Del artikel

Andre læser også