Tivoli klar med vildt line-up: Her er årets Fredagsrock-program
Ovenpå en kedelig coronatid med restriktioner og aflysninger vender Fredagsrock nu stærkt tilbage på Plænen i Tivoli.
Fredagsrock fejrer i år 25-årsjubilæum, og det kommer ikke til at gå stille for sig.
Tivoli har netop løftet sløret for årets line-up, og der bliver i den grad koncerter for en hver smag, når artister som 50 Cent, Tom Jones og Birthe Kjær indtager scenen.
Også MØ, Martin Jensen, Tina Dickow og Aqua gæster den gamle have midt i København i løbet af foråret og sommeren.
Stærkere end nogensinde
Hos Tivoli glæder man sig til igen at fylde Plænen med feststemte gæster og lade musikken brede sig ud over haven.
“Live musik bringer os mennesker sammen – det har vi brug for nu – og derfor er årets program tegnet af store internationale profiler og toppen af dansk musik. Kort sagt, musik vi kender og elsker, og det der bringer de store følelser frem,” fortæller chef for musik og underholdning i Tivoli, Thor Feilberg, og tilføjer:
“Desuden har vi fundet plads til nye up-coming stjerner og helt unge musikere, således at fremtidens musik også får en plads på en af Københavns største open air-scener.”
“Det er bredden i de musikalske genrer, og det at vi favner alle aldersgrupper, der gør Fredagsrock til en folkefest og har sikret at konceptet står stærkere end nogensinde efter 25 fantastiske år.”
Du kan se hele programmet her:
8. april – Scarlet Pleasure
15. april – Icekiid + Jimilian
22. april – Andreas Odbjerg + Artigeardit
29. april – Aqua
6. maj – Cheff Records + Lisa Fosmark
13. maj – Martin Jensen + FVN
20. maj – Benjamin Hav & Familien + Zar Paulo
27. maj – Malurt
3. juni – Burhan G
10. juni – Gnags
17. juni – Tina Dickow
24. juni – 50 Cent
1. juli – Rasmus Seebach
8. juli – Mads Langer
15. juli – Kesi
22. juli – Tom Jones
29. juli – Birthe Kjær & Feel Good Band
5. august – L.O.C.
12. august – Dizzy Mizz Lizzy
19. august – MØ + Ashibah
26. august – Malk De Koijn
2. september – Folkeklubben + Hugorm
9. september – Lord Siva + Victor Leksell
16. september – Ude Af Kontrol + Kato
23. september – Jung