Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blærede tricks og lir: Vildt mountainbike-event kommer til København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Om lidt kan du se vilde mountainbike-tricks midt i København. Foto: PR, Red Bull
Om lidt kan du se vilde mountainbike-tricks midt i København. Foto: PR, Red Bull

København er som bekendt en af de fladeste hovedstæder i verden, men to dage i august ændrer dette sig, når et bjerg popper op midt i byen.

Det er dog ikke et helt almindeligt bjerg, men derimod en såkaldt slopestyle-bane til vovehalse på mountainbike.

Det er Red Bull, der sætter den høje bane op, og anledningen er arrangementet Red Bull Copenride, der løber af stablen for første gang.

Her skal 20 af verdens bedste mountainbike-ryttere i slopestyle-disciplinen vise, hvad de kan, og publikum kan forvente hæsblæsende cykelstunts på stribe.

Dommerne giver point for både højde og vilde tricks, så der er lagt op til masser af løjer på to hjul.

Gratis adgang

Begivenheden skulle oprindeligt være afholdt ved BLOX-bygningen ved havnefronten, men konkurrencen er flyttet til Refshaleøen.

Mountainbike-rytterne skal dyste på den græsklædte plads mellem Reffen og La Banchina, og det giver plads til endnu flere tilskuere end først forventet.

I alt 5.000 tilskuere kan overvære konkurrencen, og det er gratis at se med.

Du skal blot sørge for at have dit coronapas i orden, hvis du vil have adgang til området.

Tilskuerpladserne fordeles på stedet efter først-til-mølle.

Program

Fredag: Shimano Best Trick
17:00 Dørene åbner
18:00 Riders varmer op på banen
18:30 Shimano Best Trick
19:30 Præmieoverrækkelse Shimano Best Trick

Lørdag: Hovedkonkurrence
16:00 Dørene åbner
16:00 Kvalifikationsrunder
17:50 Riders varmer op på banen
18:00 Pre-show
18:20 Finale – Første Run
18:55 Finale – Andet Run
19:30 Præmieoverrækkelse

Læs mere på Facebook.

Hvad: Red Bull Copenride
Hvor: Søren Kierkegaards Plads, København K
Hvornår: 13.-14. august 2021

Del artikel

Andre læser også