Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vildt program: Skynd dig hvis du vil have de populære oplevelser på Copenhagen Cooking

Af Rasmus Kramer Schou
Copenhagen Cooking PR Foto
Copenhagen Cooking PR Foto

Tirsdag er Copenhagen Cooking dag.

Copenhagen Cooking & Food Festival offentliggør nemlig i dag det samlede program til årets festival, og billetsalget er startet.

Programmet byder på mere end 100 events, men man skal som regel være hurtig for at få plads.

Læs mere: Se hele programmet for Copenhagen Cooking lige her

Copenhagen Cooking & Food Festival løber fra 23. august til 1. september og åbner med den årlige høstfest på Frederiksberg, hvor 1500 mennesker samles til middag midt på Frederiksberg Allé.

Her er et lille udpluk af sjove events:

Alchemist
Lige om lidt åbner en af verdens vildeste restauranter – nemlig Alchemist.

Køkkenchef Rasmus Munk har med investor Lars Seier i ryggen drømmen om at åbne en restaurant af en anden verden, hvor gastronomi, teater, kunst og visuelle effekter bliver blandet godt sammen.

30 børn i alderen 10-16 år uden voksen ledsagelse har nu muligheden for at opleve  en fire timers frokost herinde, hvor de får serveret 30 serveringer.

Copenhagen Cooking PR Foto

Hjemme hos mesterkokkene
Man kan også komme til eksklusiv privatmiddag med topkokkene.

Jakob Mielcke fra den innovative Restaurant Mielcke & Hurtigkarl. Han inviterer indenfor i de hyggelige saloner beliggende over hans restaurant i Det Kongelige Haveselskabs Have på Frederiksberg.

Claus Meyer, Christian Puglisi, Politikens madanmelder Lærke Kløvedal, kokken David da Silva, Kokkeriets Morten Krogholm, Restaurant Brace Nicola Fanetti inviterer også ‘hjem til’.

Til den søde tand kan man komme ‘hjem til’ Dessertdragen og sidst og allersødest Magasinet Lækkerier holder dessertmiddag hjemme hos Maja Vase.

Copenhagen Cooking PR Foto

(U)traditionel langbordsmiddag i lufthavnen – Aamanns x Mikkeller
Lufthavnen har virkelig opgraderet på den gastronomisk front de sidste år.

Nu inviterer Københavns Lufthavn, Aamanns og Mikkeller inviterer til social langbordsmiddag i luften.

Den 100 meter lange luftbro, der forbinder metroen med sikkerhedskontrollen, danner rammen om den unikke og smagfulde langbordsmiddag med udsigt over lufthavnen.

Copenhagen Cooking PR Foto

Sydamerikansk vildskab
Festivalens centrum kommer igen til at ligge på Israels Plads ved Torvehallerne, men i år bliver Festivalpladsen et endnu mere dynamisk samlingssted.

På pladsens fire scener kan publikum blandt andet få en smagsprøve, når Københavns bedste smørrebrødsrestauranter konkurrerer i fagets ædle kunst, eller deltage i debatter om bæredygtighed og ligestilling i kokkebranchen.

Kamilla Seidler giver en forsmag på sin nye restaurant, Lola, mens Karlos Ponte fra PMY er vært for en masterclass i det venezuelanske køkken. Han teamer for øvrigt også op med komiker og gastronørd Simon Jul for at lave deres allerførste ‘Hora Loca’.

På pladsen vil der også være filmvisninger, yoga med morgengrød, bageworkshop, og en række debatter og talks, hvor det er gratis at deltage.

Læs mere: Se hele programmet for Copenhagen Cooking lige her

Hvad: Copenhagen Cooking & Food Festival
Hvor: Hele byen
Hvornår: Fra 23. august til 1. september
Hvordan: Læs mere mere her

Del artikel

Andre læser også