Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt: Tivoli tilføjer 10 ekstra Fredagsrock-koncerter

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Wafande gæster Fredagsrock i Tivoli. Foto: PR
Wafande gæster Fredagsrock i Tivoli. Foto: PR

31 artister på årets Fredagsrock-program var ikke nok. I hvert fald ikke, hvis du spørger Tivoli.

Nu er yderligere 10 navne tilføjet plakaten, og der er masser at glæde sig til.

De nye navne repræsenterer flere forskellige genrer, og der er noget for enhver smag – lige meget om man er til reggae, soul, indierock eller hiphop.

Rasmus Walter, der står bag hits som “Endeløst” og “Heart of Stone”, er en af de nye tilføjelser, og han kan opleves allerede 2. juni i den gamle have.

”Da jeg spillede i Grand Avenue for mange år siden, sad bandet og jeg på Burger King lige over for Tivoli. Foran os var den længste kø, jeg nogensinde har set med mennesker, der var kommet for at se Saybias første Plænen-koncert,” fortæller Rasmus Walter og fortsætter:

“Ingen tvivl om, at vi var meget misundelige, og vi talte om, at hvis bare vi kunne komme til det, så var alle vores drømme opfyldt. Et år senere stod vi selv på Plænen foran et fyldt Tivoli. Drømmen gik i opfyldelse, og her 20 år senere glæder jeg mig til, igen at skulle stå på scenen med den smukkeste udsigt.”

Rasmus Walter. Foto: Chris Campbell

Også Emma Sehested Høeg, som tidligere er gået under navnet Dame Dearest, lægger vejen forbi Fredagsrock i år.

Hun er kendt for sine storladne og flamboyante koncertoptrædener, og en af dem kan du opleve, når hun indtager scenen 23. juni før Phlake.

Fuld fart på sommerfesten

Fredag 11. august bliver der skruet helt op for sommerstemningen, når Wafande indtager Plænen, inden Rick Astley spiller op til 80’er-dans.

Med hits som “Uartig”, “Gi’ mig et smil” og “Se mig nu” er der helt sikkert lagt op til fest, og Wafande glæder sig:

”Tivoli er et af mine absolut yndlingssteder at spille. Jeg husker alle mine oplevelser fra scenen, som var det i går. Stemningen på Plænen er som ingen anden, og jeg glæder mig fuldstændig sindssygt til at ramme Fredagsrock endnu en gang,” siger Wafande og tilføjer:

“Jeg lover at holde en forrygende fest og komme med de varmeste sommerrytmer. Lykken for mig er at komme helt tæt på mit publikum og se folk i alle aldre danse til mine sange. Vi ses til et brag af en aften, og sammen får vi sommeren til at vare helt til oktober.”

DE 10 NYE FREDAGSROCK-NAVNE
Du kan se de nye tilføjelser markeret med fed herunder.

2. juni
Kl. 19.00 Rasmus Walter
Kl. 22.00 Magtens Korridorer

9. juni
Kl. 19.00 Stand-up: Torben Chris, Carsten Bang, Lasse Rimmer
Kl. 22.00 Deep Purple

16. juni
Kl. 19.00 Prisma
Kl. 22.00 Jada

23. juni
Kl. 19.00 Emma Sehested Høeg
Kl. 22.00 Phlake

30. juni
Kl. 19.00 Thor Farlov
Kl. 22.00 Christopher

7. juli
Kl. 19.00 Ganger
Kl. 22.00 Texas

14. juli
Kl. 19.00 Stand-up: Thomas Hartmann, Ane Høgsberg, Mark le Fêvre
Kl. 22.00 TV-2

21. juli
Kl. 19.00 Lågsus
Kl. 22.00 Macklemore

28. juli
Kl. 19.00 Stand-up: Simon Talbot, Michael Schøt, Anne Bakland
Kl. 22.00 Thomas Helmig

4. august
Kl. 19.00 Gobs
Kl. 22.00 Malte Ebert & Svea

11. august
Kl. 19.00 Wafande
Kl. 22.00 Rick Astley

18. august
Kl. 19.00 Emil Kruse
Kl. 22.00 Burhan G

25. august
Kl. 19.00 Blaue Blume
Kl. 22.00 Swan Lee

Foruden Emma Sehested Høeg, Rasmus Walter og Wafande kan du glæde dig til Prisma, Thor Farlov, Ganger, Lågsus, Gobs, Blaue Blume og Emil Kruse, som nu også er på Fredagsrock-programmet.

I løbet af sommeren vil det også være muligt at få trænet lattermusklerne i Tivoli.

Inden koncerterne med Deep Purple, TV-2 og Thomas Helmig vil det ikke være musikere, men derimod en stribe komikere, som indtager scenen.

Her vil du blandt andet kunne opleve Carsten Bang, Lasse Rimmer, Ane Høgsberg, Michael Schøt og Eva Jin.

Del artikel

Andre læser også