Vind 2 middags-billetter: Lola laver lækker pop up middag

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Køkkenchef Kamilla Seidler fra Lola PR Foto
Køkkenchef Kamilla Seidler fra Lola PR Foto

Lige om lidt åbner en af byens mest interessante nye restauranter.

1. november åbner køkkenchef Kamilla Seidler nemlig restaurant Lola på Christianshavns Voldgade 54.

Læs også: København får en ny perle: Verdenskendt køkkenchef åbner ny restaurant

MEN du kan faktisk allerede få et eksklusivt smugkig allerede onsdag den 28. august på den altid summende Festivalplads – Israels Plads 1.

Lola står for en tre retters middag med blandt andet nye gulerødder, syltede majroer og sprød ingefær med braiseret krogmodnet gris på menuen. Se hele menuen lige her.

Middagen starter 17.30 og hele oplevelsen fås for 360,-

Du kan også vinde to billetter med MigOgKbh. Bare skriv ‘Lola’ ovre i denne artikels kommentarfelt på Facebook, og skriv hvem du vil invitere med, så trækker vi en vinder.

Læs også: København får en ny perle: Verdenskendt køkkenchef åbner ny restaurant

Kvindelige køkkenchefer

Middagen er Copenhagen Cooking & Food Festivals måde at sætte spotlight på de mange dygtige kvinder, som findes i dansk gastronomi.

Ligestillingen mellem kønnene er nemlig ikke helt slået igennem i madbranchen, så det slår vi et slag for den dag, som er dedikeret til FNs Verdensmål 5; Ligestilling mellem kønnene.

Og hvem bedre til at slå et slag for kvindelige køkkenchefer end Kamilla Seidler.

Hun har rejst verden rundt for at inspirere til forandring gennem gastronomi.

Bl.a. tilbragte hun fem år i Bolivia, hvor hun formåede at gøre Restaurant Gustu til en af verdens bedste restauranter sammen med lokale medarbejdere, og Kamilla selv blev udnævnt til Latinamerikas bedste kvindelige kok i 2016.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Kamilla Seidler i køkkenet.

Hvad er en socialgastronomisk restaurant egentlig?

Copenhagen Cooking & Food Festival inviterer sammen med Kamilla og Restaurant Lola til en middag, der på alle måder er skabt ud fra en vision om at ændre verden gennem den mad, vi spiser.

Under middagen, kan du på scenen opleve teamet fra Lola fortælle om formålet med at skabe et en socialgastronomisk restaurant på Christianshavn.

Kokkene Kamilla Seidler og Mette Strarup deler ud af erfaringerne fra hver deres respektive kombinerede køkkenskoler og restaurantprojekter i La Paz, Bolivia og Brownsville, New York.

Aftenen slutter af med et live interview om ligestilling i restaurations- og musikbranchen med aftenenes ekstrakrydderi DJ Rikke Bronx.

Madskribent Lars Bjerregaard modererer aftenens talks og inspirationsoplæg.

Læs også: Pita-kunst: Københavns nye gourmet-pita er overdådig

Hvad: Lola for ligestilling
Hvor: Festivalpladsen, Israels Plads 1
Hvornår: Onsdag 28. august, 17.30-19.30
Hvor meget: 360,-
Hvordan: Læs mere her