Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vinder af stor streetfood-pris: Nu flytter hans foodtruck ind på populært madmarked

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Byens store madmarkeder er omsider ved at være klar til en ny, skøn sommersæson, og det er dejligt for alle os, der elsker god mad i uformelle omgivelser.

Hos Reffen, Skandinaviens største madmarked, er der i år kommet flere nye stader, og en af dem kender vi allerede lidt i forvejen.

Det er nemlig Jacob Jensen og Surf N´Turf Sausages, som slog benene væk under mange for otte måneder siden.

Vinder af publikumspris

I august 2022 blev der afholdt stor street food festival om Søerne i København.

I alt over 60 food trucks lagde vejen forbi, da der blandt andet skulle kåres årets publikumspris.

Vinderen blev Jacob Jensen med Surf N´Turf Sausages, og i år bliver han en del af det store udvalg af lækre madboder på Reffen.

Foto PR

Reffen bliver hans første permanente tilholdssted, og på menuen kommer der fire forskellige pølser: en nordisk, en asiatisk, en mexicansk og en vegetarisk.

De serveres alle med en sprød salat, og prisen bliver 95 kr. for to pølser med tilbehør og dip (lunchoffer: en pølse med tilbehør, dip OG chips for 65 kr.).

Alle varianterne er hjemmelavede og produceret af økologisk kød og bæredygtig fisk.

Ja, både kød og fisk. For Jacobs pølser indeholder både kød og fisk i samme pølse, og det giver dem en helt særlig og god smag.

Pølser som hobby

Til Street Food om Søerne var det formentlig den nytænkende måde at lave pølser på en kombination af fisk, skaldyr og kød, der hev sejren hjem.

Selvom Jacob egentlig arbejder i medicinalindustrien, så har interessen for mad altid været der, for mens mange går i fitness, maler eller strikker i deres fritid – så laver Jacob pølser.

”Egentlig har jeg altid gerne ville arbejde med mad og prøve noget andet end det klassiske 8-16 job,” fortæller han.

Og derfor endte han i december 2021 til en food pitch og knap 8 måneder senere stod han om Søerne med sit helt eget koncept – Surf N´Turf Sausages.

Er du blevet nysgerrig på Jacob og Surf N´Turf Sausages kan du følge med på Instagram lige her.

Her kan du også kontakte Jacob, hvis du er interesseret i at hyre Surf N´Turf Sausages til catering.

Hvad: Surf N´Turf Sausages åbner på Reffen
Hvor: Refshalevej 167, 1432 København K
Hvornår: Åben alle ugens dage fra kl. 11-21.30

Del artikel

Andre læser også