Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vinderen er fundet: Her får du den bedste brunch i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
MigogKbh's læsere har talt - Gaarden & Gaden laver den bedste brunch i København. Foto: PR
MigogKbh's læsere har talt - Gaarden & Gaden laver den bedste brunch i København. Foto: PR

Hvor får man egentlig den bedste brunch i København?

Det spørgsmål vil mange gerne have svar på, og derfor besluttede vi her på MigogKbh tidligere på sommer, at vi ville finde frem til svaret.

Vi udvalgte vores ni brunch-favoritter i København og bad jer, vores kære og madglade læsere, om at give jeres mening til kende.

I løbet af sommeren har man således kunnet vælge sin personlige top 3, og på den måde har massevis af københavnere stemt og fortalt os, hvor de bedst kan lide at spise brunch i byen.

Læs også: Ekspert har studeret vores brunch-vaner: Nu serverer restaurant den “perfekte” brunch

Fra skyr og mysli til overdådig Eggs Benedict

Brunch kan være mange ting – lige fra den klassiske tallerken med røræg, bacon, skyr og melonskiver til en overdådig omgang Eggs Benedict og Croque Madame eller avokadomadder og belgiske vafler.

De nominerede var Gaarden & Gaden, The Union Kitchen, Café Livingstone, Nimb, Mad & Kaffe, Sidecar, Møller Kaffe & Køkken, Wulff & Konstali og Café Baryl.

Til sammen byder de ni spisesteder på alt, hvad et sultent madhjerte kan begære, og det kan være svært at vælge en yndling mellem dem. Men stemmerne er væltet ind, og vi kan nu præsentere vinderen, som kan kalde sig bedst i Kbh, samt de to steder, der løber med anden- og tredjepladsen.

Læs også: Kierkegaard og kølige bobler: Nu serverer Den Sorte Diamant vild luksusbrunch

Og vinderen er…

På tredjepladsen finder vi The Union Kitchen – den lækre café ved Nyhavn, hvor man kan kaste sig ud i både store brunchtallerkener samt kendinge som vafler og mysli.

Andenpladsen går til populære Møller – Kaffe & Køkken på Nørrebrogade, som er både kaffebar og spisested i et. Her er bl.a. surdejsbrød, forskellige varianter af æg samt laksetatar og andre overraskelser på menuen.

Ifølge MigogKbh’s læsere finder man faktisk både den bedste og den næstbedste brunch i København på Nørrebrogade.

Vinderen er nemlig Gaarden & Gaden, som har hjemme på adressen Nørrebrogade 88 på Nørrebro.

Der er langt fra sjaskede røræg med blødt bacon til Gaarden & Gadens fortolkning af brunch. Her er luksus på menuen, og du kan endda spise østers til dagens første måltid, inden du sipper Bloody Mary og sætter tænderne i en Croque Monsieur eller Madame – hvis du da ikke går all in og bestiller Eggs Benedict med rigelig sauce.

Vi siger stort tillykke til Gaarden & Gaden, som nu kan kalde sig bedst i Kbh!

Du kan se Gaarden & Gadens menukort og booke bord her.

Læs også: København får ny luksusbrunch der sender dig direkte i himlen

 

Del artikel

Andre læser også