Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Profiler står bag: Legendarisk jazzsted er blevet til italiensk restaurant

Af Rasmus Kramer Schou
VingaardenFotograf Pia Simms
VingaardenFotograf Pia Simms

Man kan godt forstå nogle amerikanske turister bliver benovet.

København er en overflod af gammel god historie.

Tag nu f.eks. Vingårdsstræde – den lige ved Magasin og med gourmetrestauranten Kong Hans Kælder.

Den gade har faktisk navn efter den vingård, som Kong Hans (1455-1513) anlagde her – altså inden USA overhovedet blev opdaget.

Ved vingården lå en stor have, hvor der blev dyrket druer til selvsamme vinproduktion.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Jazzklub

Senere kom der flere bygninger til og i nr. 21 åbnede det legendariske jazzsted ‘Vingaarden’ i 60’erne.

Her blev der de næste mange år blæst sax, klaver og trommer til langt ud på natten.

Nu er den historiske adresse gået ind i et nyt kapitel af sit liv. Den er blevet til restaurant Vingaarden Enoteca e Pizzaria.

Erfarent hold

Heldigvis er ejerne vant til at føre historiske steder frem med fornyet kraft.

Det er nemlig holdet bag den vanvittigt charmerende Restaurant Maven på Nikolaj Plads.

Lokalerne er intet mindre end grandiose.  Højt til loftet med de kæmpestore træbjælker, næsten middelalderstemning med de gamle vinduer og levende lys.

Læs også:Guide: Her får du den gode stegt flæsk med persillesovs i København

PR Foto

Mave-holdet står også bag en anden af byens helt kendte adresser – nemlig Krogs Fiskerestaurant.

De har som de første i årtier lykkedes med at satte go’e gamle Krogs på det gastronomiske landkort igen med alt godt fra havet til priser, hvor alle kan være med.

Læs også: Madskribenternes hemmelighed: Her får du den vildeste pasta-oplevelse

Vingaarden

Nu rykker de altså ind på Vingaarden.

Her laver de, som navnet afslører, italienske klassikere.

Knasende risotto-croquetter, bruschetta og masser af italienske oste har fundet vejen til menukortet. Pastaen er hjemmelavet og dagens ret står i rimelige 145,-.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste italienske restauranter

Vingaarden Fotograf Pia Simms

Og pizza…

Pizza fås i en god håndfuld udgaver – 6-7 forskellige i prislejet 105-120 kr. og kan nydes på den hyggelige terrasse, mens de historiske omgivelser sender tankerne på himmelflugt.

En af ejeren, Thomas Gaarde, er bidt af en gal italiener. Så meget at han faktisk blev gift i Støvlelandet.

Det burde være garanti nok for, at hele holdet vil gøre sig molto molto umage med at få ført Vingaarden godt ind i sin italienske tidsalder.

Buon appetito.

Læs også: Vores bud på toppen: Her får du Københavns 12 bedste pizza

Hvad: Vingaarden Enoteca e Pizzaria
Hvor: Vingårdsstræde 21, Kbh K
Hvornår: Åbnede i juni
Hvordan: Læs mere her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også