Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vinter i Tivoli, lysfestival og Super Bowl: Her er weekendens bedste events i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto PR
Foto PR

København er endnu en gang klar til at forkæle dig med lækre oplevelser og god mad. Her er vores bud på, hvad du skal lave i weekenden.

Tivoli slår dørene op til vinterverdenen

I løbet af de seneste uger er Tivoli blevet forvandlet til en hyggelig vinterverden, og nu slås portene til den gamle have atter op.

De fleste af forlystelserne kører, og der er masser af snemænd, iskrystaller og lys at kigge på. Foran Hotel Nimb kan du stå på skøjter, og ungerne kan gå på opdagelse i Pingonesien, som er en stor iglo med sjove aktiviteter.

Entré til Vinter i Tivoli koster 120 kr. for alle over otte år, mens børn i alderen tre til syv år kommer ind for en 50’er. Børn under tre år kommer gratis ind.

Hvad: Vinter i Tivoli
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: 1.-24. februar


Kom med til modeugen

Copenhagen Fashion Week er over os, og det betyder massevis af arrangementer og fester rundt omkring i byen. Måske tænker du (ligesom mange andre), at modeugen kun er lig med lukkede døre til eksklusive shows, du ikke har en invitation til. Men sådan er det bestemt ikke.

Vi har samlet en guide, som giver det store overblik over events, som er åbne for dig, der ikke står på de traditionelle VIP-lister og måske ikke har alle sæsonens must-haves hængende i garderoben.

Læs guiden her. 

Hvad: Copenhagen Fashion Week
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 29. januar til 1. februar (også events 2. februar)


Politisk debat og freestyle-rap

I Studenterhuset er der uddannelse, klima og trivsel på programmet fredag aften, når Carolina Magdelene Maier fra Alternativet møder Jan E. Jørgensen fra Venstre til en debat, der er særligt relevant for unge.

Journalist Christian Frederiksen styrer slagets gang, mens DJ Ramati aka Muchacho står for musikken, og Per Vers pifter debatten op med freestyle-rap. Der er gratis adgang.

Hvad: Say it! Play it!
Hvor: Studenterhuset, Købmagergade 52, København K
Hvornår: Fredag 1. februar kl. 20-21.30
Hvordan: Gratis


Foto PR

Shop designmøbler på lagersalg
Den danske designvirksomhed &Tradition sælger ud af lageret i de to første weekender i februar, og der vil være rig mulighed for at gøre gode fund. Du kan bl.a. spare penge på møbler, spejle og lamper, når &Tradition sætter priserne ned på alt fra vareprøver til restpartier og 2. sorteringsvarer.

Du kan betale med Dankort og MobilePay. Varer købt på lagersalget kan ikke byttes eller returneres, og alt købes som beset.

Hvad: &Tradition holder lagersalg
Hvor: Otto Mønsteds Plads 9, København V
Hvornår: 1. februar kl. 15-20, 2.-3. februar kl. 11-16, 8. februar kl. 16-20 samt 9.-10. februar kl. 11-16


Vandtårn får nyt liv

Brønshøjs store vandtårn på Brønshøjvej springer ud i lidt af en livsstilsomlægning og direkte ind i en ny tilværelse som spillested, udstillingsrum og kulturelt samlingspunkt.

Det fejres lørdag den 2. februar til en storstilet åbningsfest, hvor alle er velkomne til en række hyggelige og interessante aktiviteter i løbet af eftermiddagen.

Læs mere om det nye kulturhus og åbningsfesten her.

Hvad: Indvielse af Brønshøj Vandtårn
Hvor: Brønshøjvej 29, Brønshøj
Hvornår: Lørdag den 2. februar 2019
Hvor meget: Gratis adgang


“Eternal Sundown4” af Mads Vegas – Foto: Alastair Wiper.

Festival lyser byens vintermørke op

Copenhagen Light Festival er tilbage for andet år i træk med en kunstnerisk lysfest, der skal bade København i alle regnbuens nuancer og lidt tiltrængt stråleglans.

Under festivalen kan man opleve massevis af værker og installationer på egen hånd eller via festivalens guidede ture på cykel, på segway, i kanalbåde og kajakker, samt helt almindelige guidede gåture i den mørke måned.

Læs mere om Copenhagen Light Festival her.

 

Hvad: Copenhagen Light Festival
Hvor: Over hele byen
Hvornår: 1.-24. februar 2019
Hvor meget: Gratis at betragte
Hvordan: Læs meget mere om festivalen, og se en foreløbig liste over årets projekter her


Foto PR

Ny midnatsrestaurant indvies med 100 gratis bao

Fredag den 1. februar indvies et spritnyt koncept til sultne natteravne. Søskendeparret Wang og Mai Mak, som står bag Hidden Dimsum på smukke Nytorv, åbner nemlig Hidden Dimsum by Night i nabobygningens kælderlokaler.

Det betyder, at man fremover vil kunne snacke kinesiske dejpakker og bagefter bruge pindene til at holde øjnene åbne hver torsdag, fredag og lørdag fra kl. 20 til 02.

Til åbningsfesten fredag den 1. februar byder Hidden Dimsum by Night på en gratis øl og bao til de første 100 gæster fra kl. 20.00.

Læs mere om Hidden Dimsum by Night her.

Hvad: Fejring af Dimsum by Night med 100 gratis bao og øl (først til mølle)
Hvor: Hidden Dimsum, Nytorv 19, 1450 København K
Hvornår: Fredag den 1. februar kl. 20-02 og herefter natteåbent hver torsdag, fredag og lørdag i samme tidsrum
Hvordan: Læs mere om eventet her


Foto PR

Se Super Bowl på lækker ølbar i Indre By

Hvis du er interesseret i amerikansk fodbold, har du formentlig sat et stort kryds i kalenderen søndag den 3. februar, hvor det er Super Bowl Sunday.

Du kan se den gigantiske sportsbegivenhed på storskærm i København i selskab med andre football-fans og spandevis af godt øl. Det sker på ølbaren Skaal på Kultorvet, som åbner kl. 20 søndag aften og viser braget live fra kl. 00.30.

I dagens anledning er der burgere, fritter og hotwings på menuen, og fra hanerne flyder et udvalg af amerikanske øl.

Du kan reservere bord her og læse mere på Facebook.

Hvad: Super Bowl
Hvor: Skaal, Kultorvet 11, København K
Hvornår: Søndag den 3. februar kl. 20

Del artikel

Andre læser også