Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vinterferie og romantisk hygge for to i TorvehallerneKBH

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Det kan godt føles, som om dagene glider meget sammen, når menuen står på nedlukning og social distance, men i lige denne uge er der altså noget at se frem til.

På fredag starter vinterferien for de flestes vedkommende og på søndag er det valentinsdag.

I begge anledninger har vores allesammens spisekammer, TorvehallerneKBH, stablet nogle særlige tilbud på benene, så du kan nyde tiden med dem, du elsker på en tryg og sikker måde.

Foto PR

Vinterferiens madbillet til små madører 

 På fredag starter skolernes vinterferie, og uanset om dit barn er i fysisk skole eller bliver hjemmeskolet, så er det tid til at hygge ekstra meget som familie.

For at hjælpe jer lidt på vej har TorvehallerneKBH lavet en sjov og velsmagende madbillet til de mindste, så I sammen kan udvide madhorisonten hjemme i køkkenet.

Der er nemlig både søde sager på menuen, og så skal I også bygge jeres helt egen pizza sammen.

Med en madbillet i hånden kan det lille madøre få en bid af byens spisekammer, der byder på følgende:

  • En lille pose choko Mix fra Exotic Mix
  • En minifastelavnsbolle fra Norcino
  • Et kyllingespyd fra Smag
  • En mega marengs fra Sweet Valentine
  • En lille pose af Tantens Frugthave (økologisk og naturligt koffeinfri frugtte) fra Tante T
  • En (vegansk) flødebolle fra Glean
  • Små chokoladekugler fra Xocolatl
  • Pizzadej og tomatsauce fra Gorm’s
  • Grøntsager til din pizza fra Solfrugt
  • Gedeost til din pizza fra Ma Poule
  • En kaffe to go fra OC Depot (nyd den på vej hjem)
Foto PR

Store spiseoplevelser af høj kvalitet – men i små bidder.

Det er da kun til at elske.

Billetten koster 100 kr. men har en samlet værdi for mere end 230 kr., og den kan indløses helt indtil d. 21. februar.

TorvehallerneKBH henstiller til, at der handles så få som muligt pr. husstand.

Køb billetten lige her.

Foto PR

Valentinsweekend for to

Valentinsdag falder i år søndag 14. februar, men TorvehallerneKBH har valgt at fejre det hele weekenden.

Og ærligt, kan man overhovedet fejre kærligheden for meget?

De har derfor sammensat en helt særlig og romantisk pakke for to med alt det bedste fra deres fantastiske stader, så I let kan rykke den romantiske stemning hjem i stuen.

Nyd en lækker menu med blandt andet østers, bavette og en lille dessert, der får hjertet til at slå lidt hurtigere.

De dygtige stadeholdere har håndplukket det allerbedste til en romantisk aften for to, så alt I skal tænke på er hinandens selskab – og alt det lækre mad, som I kan se frem til.

Madbilletten til valentinsweekenden er til to personer og indeholder:

  • Krustader med confiterede andehjerter med syltede svampe og grønkålsemulsion fra Rørt
  • To østers (Roumegous Speciales) fra Den Grønne Kutter
  • En lille bakke oliven fra Stigs Oliven
  • Foccacia fra Norcino
  • Quinoasalat med rødbede, grønkål, tranebær og græskarkerner fra Smag
  • Økologisk bavette (300 g) fra Cleaver’s Meat Market
  • En flaske rødvin fra VinVeto II
  • En dele-flødebolle fra Glean
  • Chimichurri til bøffen fra La Boca
  • Minipose med nødder fra Exotic Mix
  • Økologisk te Copenhagen Grey fra Tante T
Foto PR

Alt i alt en samlet værdi for over 640 kr. men i anledning af kærligheden koster madbilletten kun 450 kr. for jer begge i perioden 12.-14. februar kl. 11-17.

Herefter er det blot at tage billetten i hånden og svinge forbi TorvehallerneKBH for at hente de lækre sager til en romantisk aften for to.

TorvehallerneKBH henstiller til, at du lader din elskede vente udenfor (med varm drik, naturligvis) mens der handles.

Tag prisen som årets kæreste, flirt eller ægtefælle og køb billetten her.

Hvad: Vinterferie og valentinsweekend hos TorvehallerneKBH
Hvor: Frederiksborggade 21, 1360 København K
Hvornår: Valentinsweekend fra d. 12.-14. februar kl. 11-17 og vinterferie for små madører fra d. 12. – 21. februar 2021 kl. 11-17.
Hvor meget: Valentins weekenden koster 450 kr. (for to personer) og har en samlet værdi for mere end 640 kr.
Vinterferie for de små koster 100 kr. (fra 3-12 år) og har en samlet værdi for mere end 230 kr.
Der er begrænset antal billetter af begge dele.
Hvordan: Læs mere alle de spændende ting i TorvehallerneKBH her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også